Undersøgelse af mobning og chikane på danske skibe

Alle søfarende på danskflagede skibe vil modtage en invitation til at deltage i en undersøgelse, der skal belyse arbejdsforholdene om bord på danskflagede skibe.

Det skal være sikkert og trygt for alle søfarende at gå på arbejde. Derfor skal Syddansk Universitet i den kommende tid undersøge omfanget af mobning og chikane på danskflagede skibe. Undersøgelsen er iværksat af erhvervsministeren og skal bidrage til at belyse det aktuelle omfang af mobning og chikane på danske skibe, og om der er behov for yderligere indsatser.

Du kan finde kommissoriet for undersøgelsen her

Den endelige rapport vil blive tilgængelig via Erhvervsministeriets hjemmeside medio 2023.

Spørgeskemaundersøgelse

Alle søfarende på danskflagede skibe er inviteret til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. De søfarende vil modtage invitationen via deres arbejdsgiver. Alle besvarelser er anonyme. Deadline for besvarelse er 31. marts 2023.

Syddansk Universitet har lavet en lille video om spørgeskemaundersøgelsen:

Interview

Desuden inviteres alle søfarende på danskflagede skibe til at deltage i et interview med Syddansk Universitet – enten online eller fysisk – for at dele deres erfaringer.

Hvis du er ansat på et skib i den danske handelsflåde og kunne have interesse i at indgå i et interview, skal du kontakte Forskningsleder Lisa Loloma Froholdt på e-mail: lfroholdt@health.sdu.dk. Din deltagelse vil blive behandlet fortroligt.

Syddansk Universitet har lavet en lille video om muligheden for et interview:

FAQ

Ja, spørgeskemaet er sat op, så det kan besvares fra tablets og smartphones.

Der er taget højde for databeskyttelsesreglerne. De søfarendes svar sendes direkte til Syddansk Universitet. Rederierne skal hverken anvende eller indsamle flere personoplysninger, end dem de allerede har adgang til.

Besvarelserne sendes direkte til Syddansk Universitet via det tilsendte link og er fuldstændig anonyme. Hverken din arbejdsgiver eller myndighederne får adgang til besvarelserne.

Der vil desværre ikke være mulighed for at downloade spørgeskemaet.

Nej desværre, det anbefales derfor at besvare spørgeskemaet, når man har en stabil internetforbindelse.

Kontakt

Søfartsstyrelsen