1

Rapport om håndhævelse

Artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje (passagerrettighedsforordningen) har følgende ordlyd:

"Senest den 1. juni 2015 og hvert andet år derefter offentliggør de håndhævelsesorganer, der er udpeget i medfør af artikel 25, en rapport om deres virksomhed i de to foregående kalenderår, som navnlig indeholder en beskrivelse af, hvad der er gjort for at iværksætte bestemmelserne i denne forordning, nærmere oplysninger om anvendte sanktioner samt statistikker over klager og anvendte sanktioner."

Denne rapport indeholder Søfartsstyrelsens afrapportering om håndhævelse af passagerrettigheds-forordningen for 2021 og 2022. Bilag 1 indeholder links til regler omtalt i rapporten.

2

Baggrund

Forordningen trådte i kraft 18. december 2012. Dens overordnede formål er at sikre et beskyttelsesniveau for skibspassagerer, der er lige så højt som for passagerer ved andre transportformer.

Forordningen indeholder bestemmelser om et minimum af rettigheder for passagerer, der rejser

  • med personbefordring, hvor indskibningshavnen ligger på en medlemsstats område,
  • med personbefordring, der udbydes af EU-transportører fra en havn i et tredjeland til en havn på en medlemsstats område og
  • på et krydstogt, hvor indskibningshavnen ligger på en medlemsstats område.

Forordningen udelukker ikke passagerer fra at kræve erstatning ved nationale domstole efter national lovgivning for individuelle tab som følge af aflysning eller forsinkelse ved transport.

Efter forordningens artikel 25 skal hver medlemsstat udpege ét eller flere nye eller eksisterende organer med ansvar for håndhævelse af forordningen. Hvert organ skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre overholdelsen af forordningens bestemmelser.

Det fremgår også af artikel 25, at enhver passager kan klage i overensstemmelse med national lovgivning over en påstået overtrædelse af forordningen til det kompetente organ, som er udpeget af en medlemsstat. Dette organ giver passagererne begrundede svar på klager inden for en rimelig frist.

3

Iværksættelse af forordningens regler

a. Ansvar for håndhævelse
Søfartsstyrelsen er ansvarlig for håndhævelse af reglerne i forhold til transportører, herunder rederier, som har stået for transporten. Hjemlen til at fastsætte regler med henblik på opfyldelse og anvendelse af forordningen, herunder bestemmelser om klageadgang, gebyr og straf, fremgår af §§ 440 og 514 a i søloven.

Søfartsstyrelsen har i medfør af søloven og efter bemyndigelse udstedt bekendtgørelse 74/2013, som ændret ved bekendtgørelse 7/2015. Bekendtgørelsen vedrører skibspassagerers rettigheder og giver mulighed for at påbyde den, der på grov måde overtræder forordningen, herunder transportører, rejseagenter, rejsearrangører og billetudstedere, at bringe forholdet i orden straks eller inden en nærmere angiven frist, jf. § 5.

Trafikstyrelsen er ansvarlig for reglerne i forhold til havneterminaler, herunder terminaloperatører, billetudstedere, rejseagenter og rejsearrangører. Hjemlen findes i §§ 1 a, 17 a og 18, stk. 3, i lovbekendtgørelse 457/2012 af lov om havne. Desuden har Trafikstyrelsen udstedt bekendtgørelse 1236/2014 om klageadgang og tilsyn med handicappedes og bevægelseshæmmedes adgang til havneterminaler m.v.

b. Klageadgang

b.1. Søfartsstyrelsen
Efter § 2 i bekendtgørelse 74/2013 kan klager fra passagerer vedrørende forordningen indgives til Søfartsstyrelsen, såfremt de ikke kan behandles af Forbrugerklagenævnet og Pakke-Rejseankenævnet eller vedrører terminaloperatører. Der skal forinden klages til transportøren, dvs. typisk rederiet.

b.2. Trafikstyrelsen
Efter § 2 i bekendtgørelse 1236/2014 skal en klage over en terminaloperatørs manglende opfyldelse af forpligtelserne efter forordningen indgives til terminaloperatøren. Hvis klager ikke får medhold, kan terminaloperatørens beslutning påklages til Trafikstyrelsen.

Efter § 3 i bekendtgørelse 1236/2014 skal en klage over en billetudsteders, rejseagents eller rejsearrangørs forpligtelser efter forordningen indgives til billetudstederen, rejseagenten eller rejsearrangøren. Hvis klagen angår skibspassagerrettigheder på havneområdet og ikke bliver accepteret, kan klager påklage svaret til Trafikstyrelsen.

b.3. Nævnenes Hus
Efter § 9 i lov 524/2015 kan forbrugere indbringe klager, der udspringer af en aftale mellem en forbruger og en erhvervsdrivende om køb af en vare en eller en tjenesteydelse, for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Den 1. januar 2017 overgik denne kompetence imidlertid til Nævnenes Hus.

Efter § 3 i bekendtgørelse 65/2019 foretager Nævnenes Hus mediation i klager, som ikke hører under et tvistløsningsorgan omfattet af forbrugerklageloven, og som indbringes for styrelsen af en forbruger. Prisen for varen eller tjenesteydelsen, herunder rejser til søs, skal ligge på eller over en undergrænse, der pr. 1. januar 2023 er ændret til 1.100 kr. fra 1.050 kr. i 2021-22. Undergrænsen reguleres hvert tredje år.

Efter § 7 i bekendtgørelse 65/2019 kan Forbrugerklagenævnet behandle en klage, når der ikke er fundet en mindelig løsning ved mediation, og forbrugeren indbringer sagen for nævnet. Prisen for varen eller tjenesteydelsen, herunder rejser, skal ligge på eller over en undergrænse, som pr. 1 januar 2023 er ændret til 1.100 kr. fra 1.050 kr. 2021-22. Undergrænsen reguleres hvert tredje år.

b.4. Pakkerejse-Ankenævnet
Klager vedrørende pakkerejser, herunder pakkerejser med skib, behandles af Pakkerejse-Ankenævnet. Der er tale om et privat klagenævn, som er godkendt af Erhvervsministeriet i henhold til § 6 i lov 524/2015 om alternativ tvistløsning af forbrugerklager.

c. Øvrigt
Efter forordningens artikel 2, stk. 4, kan medlemsstaterne undtage passagersejladser fra anvendelsen af forordningen, hvis de er omfattet af forpligtelser til offentlig tjeneste, kontrakter om offentlig tjeneste eller integrerede tjenester. Det forudsætter, at passagerernes rettigheder efter forordningen er sikret i tilsvarende omfang i national lovgivning. Danmark har ikke benyttet denne mulighed.

Søfartsstyrelsen har udarbejdet klageskemaer, klagevejledning og et resumé af forordningen her

Vejledningen er revideret i 2018. Forbrugere skal betale 160 kr. for at indgive en klage efter forordningen, jf. § 3 i bekendtgørelse om skibspassagers rettigheder, og beløbet refunderes, hvis de får helt eller delvist medhold. Passagerer med funktionsnedsættelse kan indgive klager efter forordningen uden betaling, og der er udarbejdet et særligt klageskema til dette formål. Klagevejledning kan også fås hos Trafikstyrelsen og Forbrugerklagenævnet.

4

Alternativ tvistbilæggelse (ATB)

Det følger af forordning (EU) 524/2013 om onlinetvistbilæggelse (OTB) i forbindelse med tvister på forbrugerområdet, at en uoverensstemmelse mellem en forhandler og en forbruger fra EEA-lande om varer og tjenesteydelser købt over nettet kan bilægges via EU’s website for OTB.

Det er gratis at benytte websitet, som findes på alle EU-sprog og kan tilgås her

5

Tilsyn

Søfartsstyrelsen og Trafikstyrelsen fører tilsyn med efterlevelsen af forordningen på deres respektive ansvarsområder, jf. lov om sikkerhed til søs § 20.

Søfartsstyrelsens passagerrettighedstilsyn udføres som led i lovpligtige tilsyn, dvs. fornyelsessyn på passagerskibe og undersøgelser af, om skibene opereres sikkerhedsmæssigt forsvarligt (International Safety Management Auditing). Dermed udfører Søfartsstyrelsens skibsinspektører passagerrettighedstilsyn, når de er på skibe og i rederier i anden anledning. Tilsynet vedrører følgende forhold:

  • Adgangsbetingelser (art. 9), dvs. at transportørerne har etableret ikke-diskriminerende adgangsbetingelser (9.1), og at oplysninger herom er offentligt tilgængelige (9.2).
  • Kvalitetsstandarder for assistance, hvis transportøren har udført mere end 100.000 erhvervsmæssige passagertransporter i det foregående år (art. 13), dvs. at der er fastsat kvalitetsstandarder (13.1 og 2), og at de er offentligt tilgængelige (13.3).
  • Uddannelsesprocedurer (art. 14).
  • Information om passagerernes rettigheder (art. 23), dvs. at der på skibene findes offentligt tilgængelige oplysninger om forordningens indhold (23.1.), herunder om klageadgang (23.3).

Under nybygning af passagerskibe samarbejder Søfartsstyrelsen med rederier og organisationer for bevægelseshæmmede. I denne forbindelse påser Søfartsstyrelsen, at parterne indgår i en dialog for at give bevægelseshæmmede forsvarlige forhold om bord, herunder sikker adgang, skiltning, kommunikation og mobilitet. Når nybygningen står færdig, foretaget Søfartsstyrelsen et formelt nybygningssyn med henblik på endelig godkendelse af passagerskibet efter bl.a. reglerne om bevægelseshæmmedes passagerrettigheder.

Bekendtgørelse 74/2013 pålægger transportører omfattet af passagerrettighedsforordningen at underrette Søfartsstyrelsen, hvis de har flere end 100.000 erhvervsmæssige passagerbevægelser i et kalenderår.

Efter lov om sikkerhed til søs kan Søfartsstyrelsen meddele påbud. Efterkommes et påbud ikke, kan det straffes med bøde, jf. lovens § 28.

6

Statistik for 2021-22

a. Søfartsstyrelsen

a.1. Kontrol af skibe
Der findes ikke en udtømmende statistik over antallet af anmærkninger om manglende overholdelse af forordningen. I stedet udtog Søfartsstyrelsen i 2023 på samme måde som i 2015, 2017, 2019 og 2021 en stikprøve for de to forudgående år med synsrapporter for et repræsentativt udsnit af passagerskibe omfattet af forordningen. 2023-stikprøven omfattede 12 synsrapporter, 2021-stikprøven 20 synsrapporter og de tre tidligere stikprøver 10 synsrapporter hver.

2023-stikprøven indeholdt 1 anmærkning. Den førte til, at Søfartsstyrelsen krævede en række foranstaltninger gennemført for at etablere sikker passageradgang mellem skibet og kajen. Til sammenligning indeholdt 2021-stikprøvens synsrapporter ikke anmærkninger om overtrædelser af forordningen i 2019-20. I forbindelse med godkendelse og syn af nybyggede passagerskibe blev der i samme periode tre gange krævet tilpasninger af nybygningerne for at sikre, at passagerer af alle typer, herunder handicappede, har lige muligheder for fysisk adgang, bevægelse, ophold og information om bord.

2019-stikprøven førte til 1 anmærkning om udbedring af adgangsveje. Manglen blev udbedret inden synet, og der blev derfor ikke iværksat sanktioner. Der blev ikke fundet fejl vedrørende overholdelse af forordningen i 2017-stikprøven. I 2015-stikprøven blev der givet 2 anmærkninger om adgangsforhold. Da manglerne blev udbedret inden synet, blev der ikke iværksat sanktioner.

a.2. Klager
Søfartsstyrelsen modtog i perioden 2021-22 11 klager og 6 forespørgsler. Det svarer til en nedgang i forhold til perioden 2019-20, hvor styrelsen modtog 29 klager, 7 forespørgsler samt en 1 anmodning om bistand fra en udenlandsk NEB. Dermed lå antallet af klager tilnærmelsesvis på samme niveau som i 2017-18, hvor Søfartsstyrelsen modtog 8 klager.

Søfartsstyrelsen gav passageren medhold i 2 og ikke-medhold i 1 af de 11 klager i 2021-22. Videre besluttede styrelsen ikke at behandle 2 sager uden for kompetenceområdet og 1 klage, hvor klager undlod at betale det obligatoriske klagegebyr trods påkrav. Klager trak selv klagen tilbage i 2 sager, og styrelsen oversendte 2 andre klager til hhv. Nævnenes Hus og den norske klageinstans. I 1 sag imødekom rederiet frivilligt passageren uden sagsbehandling eller afgørelse fra styrelsens side.

I begyndelsen af perioden 2021-22 modtog Søfartsstyrelsen desuden et betydeligt antal telefoniske henvendelser. De drejede sig om, at rejsende udeblev fra færgeafgange på grund af Covid-19-relatederede indrejseforbud i ankomstlandet og efterfølgende krævede kompensation fra færgeselskabet. I disse sager oplyste styrelsen, at forordningen ikke gav mulighed for kompensation., jf. pkt. 6.4. i Kommissionens meddelelse 2020/C 89 I/01 med en fortolkningsvejledning vedrørende EU’s forordninger om passagerrettigheder i lyset af covid-19-krisens udvikling.

a.3. Specielle sager
Ingen i perioden 2021-22.

b. Trafikstyrelsen
Trafikstyrelsen modtog i 2021-22 0 klager vedrørende forordningen. Det svarer til situationen i perioderne 2017-18 og 2019-20, hvor styrelsen heller ikke modtog klager og dermed undgik at anvende sanktioner for manglende overholdelse af forordningen.

c. Nævnenes Hus
Nævnenes Hus modtog 5 klager over sørejser i 2021 og 8 klager i 2022. 2 af de 13 klager lå uden for kompetenceområdet og blev afvist, og klager trak klagen tilbage i 1 tilfælde. Af de 10 øvrige klager blev 4 løst og 6 ikke løst ved mediation. 1 af de 6 klager blev efterfølgende indbragt for Forbrugerklagenævnet. Til sammenligning modtog Nævnenes Hus 0 klager i 2019 og 1 i 2020, som faldt uden for kompetenceområdet og blev afvist.

I 2017 modtog Nævnenes Hus 6 klager. 3 lå uden for kompetenceområdet og blev afvist. 2 blev videresendt til hhv. Pakkerejse-Ankenævnet og Søfartsstyrelsen, og 1 blev løst ved mediation. I 2018 drejede det sig om 10 klager. For 2018 gælder, at 1 klage lå uden for kompetenceområdet og blev afvist. Klager trak klagen tilbage i 1 tilfælde, og 2 blev videresendt til Pakkerejse-Ankenævnet. 4 blev løst, og 2 blev ikke løst ved mediation, og 1 af disse blev efterfølgende indbragt for Forbrugerklagenævnet.

Nævnenes Hus har desuden oplyst, at det foretager mægling mellem forbrugere og erhvervsdrivende og derfor ikke pålægger sanktioner for manglende overholdelse af forordningen.

d. Pakkerejse-Ankenævnet
Pakkerejse-Ankenævnet har ikke behandlet klager efter forordning 1177/2010 i 2021-22.