1

Ansvarsområder

Søfartslovgivningen

Søfartsstyrelsen er den danske myndighed på søfartsområdet. Grundlaget for Søfartsstyrelsens opgaver og beføjelser, hvad angår arbejdsmiljø for søfarende i danske skibe, er reguleret i lov om sikkerhed til søs med tilhørende bekendtgørelser (søfartslovgivningen). Arbejdsmiljø på danske skibe er som udgangspunkt omfattet af søfartslovgivningen, bortset fra de områder, der er nævnt under afsnit "Arbejdsmiljølovgivningen".

Arbejdsmiljølovgivningen

Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Grundlaget for Arbejdstilsynets opgaver og beføjelser er reguleret i lov om arbejdsmiljø med tilhørende bekendtgørelser (arbejdsmiljølovgivningen).

Arbejdsmiljølovgivningen regulerer arbejdsmiljøet på dansk territorium, det vil sige på dansk landjord og dansk farvand. Arbejdsmiljøloven gælder på danske såvel som udenlandske skibe for så vidt angår

  1. lastning og losning af skibe1 2, samt
  2. værftsarbejde om bord i skibe og arbejde, der må ligestilles hermed.
2

Værftsarbejde og arbejde, der må ligestilles hermed, samt normal vedligehold, service og drift af skibet

Værftsarbejde

Værftsarbejde er arbejde, der udelukkende udføres på et skibsværft. Værftsarbejde omfatter bygning og ombygning af skibe, større vedligeholdelses- eller reparationsarbejde samt arbejde på selve skibet og skibets konstruktion, faste dele og andre fastmonterede genstande, der hører til skibet.

Arbejde, der må ligestilles med værftsarbejde

Arbejde, der må ligestilles med værftsarbejde (værftslignende arbejde), er samme slags arbejde som værftsarbejde, som dog ikke udføres på et værft, men fx når skibet ligger ved kaj, på reden eller når skibet sejler.

Normal vedligehold, service og drift af skibet

Arbejde, der udføres som led i skibets normale vedligehold, service og drift, omfatter daglige arbejdsopgaver, herunder mindre reparationer af skibets dele og inventar og lignende arbejdsopgaver.

Arten og omfanget af arbejdet er afgørende for, om der er tale om værftsarbejde og arbejde, der må ligestilles hermed, eller om der er tale om normal vedligehold, service og drift af skibet. Hvem der udfører arbejdet har ikke betydning.

3

Eksempler

Eksempel 1

Et passagerskib er på værft i Danmark for at få lavet et større ombygningsarbejde i apteringen. Her er værftsarbejdet omfattet af arbejdsmiljølovgivningen.

Da skibet skal sættes i drift igen, er værftsarbejdet ikke færdigt, og 12 værftsarbejdere sejler derfor med for at færdiggøre arbejdet. Arbejdet er fortsat omfattet af arbejdsmiljølovgivningen, da der er tale om arbejde, der må ligestilles med værftsarbejde, og som egentlig skulle have været udført på værftet.

Eksempel 2

Et skib ligger langs kaj i en havn i Danmark under et havneophold. Skibets ene radarantenne er gået i stykker, og derfor har man sendt bud efter en ekstern reparatør til at reparere den under havneopholdet.

Arbejdet kan karakteriseres som arbejde, der udføres som led i skibets normale vedligehold, service og drift. Arbejdet er derfor omfattet af søfartslovgivningen.

Eksempel 3

Et rederi vil ombygge restauranten i et passagerskib, da de ønsker at ændre restaurantens koncept. Rederiet vurderer, at arbejdet kan udføres langs kaj, og indgår derfor aftale med en virksomhed til at udføre arbejdet.

Der er tale om ombygning af skibet, mens det ligger ved kaj. Det er derfor arbejde, der må ligestilles med værftsarbejde. Arbejdet er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen.

Eksempel 4

Et fiskeskib skal have monteret en ny påfyldningsstuds på et rør til en ballasttank, mens det ligger ved kaj.

Dette er værftslignende arbejde, da der er tale om ombygning af skibet, mens det ligger ved kaj. Arbejdet er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen.

Eksempel 5

Et passagerskib skal have udskiftet et større gulvtæppe i skibets restaurant.

Arbejdet er et større vedligeholdelsesarbejde. Der er derfor tale om værftsarbejde, hvis arbejdet foregår på værft, og arbejde, der må ligestilles med værftsarbejde, hvis arbejdet foregår et andet sted end på værftet. Arbejdet er derfor omfattet af arbejdsmiljølovgivningen. Derimod vil reparation af et gulvtæppe i fx en kabine, mens skibet ligger i havn og modtager passagerer, være omfattet af søfartslovgivningen, da der her er tale om vedligeholdelse af kabinen.

Det er således arbejdets art og karakter, der er afgørende for vurderingen af, hvilken lovgivning arbejdet hører under, og ikke størrelsen af gulvtæppet.

Eksempel 6

Ophugning og skrotning af skibe er værftsarbejde eller arbejde, der må ligestilles hermed afhængig af, hvor arbejdet bliver udført. Det skyldes arten og omfanget af arbejdet. Dermed vil det være omfattet af arbejdsmiljølovgivningen.

Eksempel 7

Et lastskib skal have udført malerarbejde/epoxy arbejde om bord under sejlads.

Da påføring ikke må foretages ved sprøjtning (aerosol/forstøvning), men kun manuelt ved hjælp af spartel, pensel, malerrulle, fugepistol eller lignende, vil der alene være tale om mindre vedligeholdelsesarbejde, der udføres som led i skibets normale vedligehold, service og drift. Arbejdet er derfor omfattet af søfartslovgivningen.

Eksempel 8

Et rederi ønsker at mobilisere et af deres skibe til et nyt offshore projekt. Arbejdet skal foregå ved kajen, forventes at vare en måned og omfatter eksterne leverandører. Mobiliseringen består i at løfte større komponenter og konstruktioner på skibet og fastmontere disse efterfølgende. Sideløbende arbejdes der med vedligehold af skibets hovedmotor (stempeltræk) og malingsarbejde på agterdækket. Hovedmotoren vedligeholdes af en ekstern leverandør og malingsarbejdet udføres af skibets besætning.

Selve mobiliseringen er arbejde, der må ligestilles med værftsarbejde grundet karakteren af arbejdet, og arbejdet vil derfor være omfattet af arbejdsmiljølovgivningen.

Det sideløbende vedligeholdelsesarbejde med hovedmotoren og malingsarbejdet er arbejde, der udføres som led i skibets normale vedligehold, service og drift, og er derfor omfattet af søfartslovgivningen.

Det er for begge typer arbejde uden betydning, at det udføres af både skibets egen besætning og eksterne leverandører.

4

Afslutning

Ved Søfartsstyrelsens og Arbejdstilsynets administration af reglerne tilstræbes en koordinering imellem de to ressortområder, således at virksomhederne ikke bliver pålagt dobbelt eller modstridende krav. Søfartsstyrelsen og Arbejdstilsynet samarbejder og koordinerer tilsynet konkret i de tilfælde, hvor opgavevaretagelsen involverer begge myndigheder.

Der kan også være situationer, hvor der udføres flere typer arbejde på samme tid, og hvor de forskellige typer arbejde vil være omfattet hver deres lovgivning. I sådanne tilfælde tilstræbes tillige en koordinering mellem Søfartsstyrelsen og Arbejdstilsynet.

Koordineringen kan vedrøre krav som fx arbejdspladsvurdering eller organiseringen af en arbejdsmiljøorganisation. Her er der forskelle i de to lovgivninger i forhold til, hvordan tingene skal fremstå og foregå, og hvordan man benævner tingene.

I tilfælde af uklarhed eller tvivl om, hvilket regelsæt der konkret gælder, følger det af hovedsamarbejdsaftale mellem Søfartsstyrelsen og Arbejdstilsynet, at begge myndigheder er forpligtet til at koordinere med den anden myndighed.

Søfartsstyrelsen og Arbejdstilsynet orienterer ligeledes den anden myndighed, når der reageres eller sker hændelser inden for et område, som kan have interesse for den anden myndighed.

Søfartsstyrelsen og Arbejdstilsynet indberetter det til den anden myndighed, hvis man bliver opmærksom på forhold, som falder under den anden myndigheds område, og som ser betænkelige ud. Der indberettes alene faktuelle forhold, og den virksomhed, som indberetningen vedrører, orienteres om indberetningen. Desuden står Arbejdstilsynet og Søfartsstyrelsen til rådighed for hinanden med henblik på vidensdeling og faglig ekspertise.

5

Kontakt

Såfremt der måtte være spørgsmål til denne vejledning, kan der rettes henvendelse til Arbejdstilsynet eller Søfartsstyrelsen.

Søfartsstyrelsen
Caspar Brands Plads 9
4220 Korsør
+45 72 19 60 00
sfs@dma.dk

Arbejdstilsynet
Landskronagade 33
2100 København Ø
Tlf: +45 70 12 12 88
at@at.dk