Hovedpunkter fra MEPC 73 22.-26. oktober 2018
Det 73. møde i IMO’s miljøkomité, MEPC 73, blev afholdt den 22.-26. oktober 2018 i London under ledelse af formand Hideaki Saito (Japan) og næstformand Harry Conway (Liberia).
I det følgende gengives udkommet af de væsentligste punkter på mødet.
Implementering af de nye svovlregler
MEPC 73 vedtog en ændring til MARPOL Annex VI, der betyder at det fra 1. marts 2020 ikke vil være tilladt for skibe at have brændstof med mere end 0,50 % svovl om bord, med mindre skibet har en scrubber eller anden reduktionsteknologi. Ændringen er et vigtigt element i arbejdet med at sikre en effektiv implementering og håndhævelse af 0,50 % svovlkravet, der træder i kraft den 1. januar 2020. De nye svovlregler vil være globalt gældende med undtagelse af de eksisterende regionale emissionskontrolområder for SOx (SECA).
På mødet blev et forslag om en ”pragmatisk tilgang” til håndhævelse af 0,50 % grænseværdien i en periode efter ikrafttrædelsen 1. januar 2020 afvist. En pragmatisk tilgang ville skabe usikkerhed i branchen om hvornår reglerne ville blive håndhævet og desuden risikere at forsinke de miljømæssige gevinster ved reguleringen.
Endvidere havde en række lande foreslået, at der skulle indføres en fase til erfaringsopsamling (Experience Building Phase) efter 1. januar 2020, for at skibene kunne opnå erfaringer med de nye typer brændstoffer, og hvor der også skulle være en pragmatisk tilgang til håndhævelse. Forslagsstillerne understregede på mødet, at det ikke var intentionen at udskyde i ikrafttrædelsen. Forslaget fik opbakning fra en række lande mens andre – herunder Danmark – var imod fordi en sådan fase vi skabe usikkerhed for industrien og reelt forsinke ikrafttrædelsen af 0,50 % grænseværdien. På denne baggrund blev den foreslåede erfaringsopsamlingsfase afvist af komiteen, om end der for at imødegå de rejste bekymringer om brændstofkvalitet blev aftalt dataindsamlingsfase. IMO’s sekretariat skal således opsamle og analysere data om tilgængelighed og kvalitet af 0,50 % brændstof med henblik på at sikre en effektiv implementering af regel 18 i MARPOL Annex VI. Det bemærkes hertil, at dataindsamlingen skal baseres på de indberetninger, som medlemsstaterne allerede er forpligtiget til gennem førnævnte regel. Starttidspunkt og varighed af dataindsamlingen skal besluttes på komiteens næste møde (MEPC 74).
Brændstofkvalitet
I forlængelse af de igangværende forberedelser af ovennævnte ikrafttrædelse af de nye svovlregler i 2020 godkendte komiteen et sæt ”Guidance on best practice” for leverandører af brændstof godkendt. Dokumentet indeholder blandt andet anbefalinger om, at leverandørerne bør etablere et kvalitetssikringssystem og sikre sporbarhed i forsyningskæden. Danmark bakkede op om dokumentet, der kan bidrage til at sikre god kvalitet af det brændstof, der leveres til skibe.
Et lignende dokument rettet mod medlemsstater i forhold til deres ansvar over for leverandører af brændstoffer blev også drøftet. Emnet var blevet behandlet af en korrespondancegruppe, men dokumentet fra korrespondancegruppen indeholdt en række udeståender, særlig i forhold til hvordan medlemsstaterne skal sikre god brændstofkvaltiet. Arbejdsgruppen var derfor ikke i stand til at færdiggøre arbejdet. Der blev derfor besluttet at nedsætte en ny korrespondancegruppe, der skal arbejde videre med dokumentet.
Brug af tung olie (HFO) som skibsbrændstof i Arktis
Oliespild med tung olie (HFO) i Arktis udgør en risiko for det marine miljø og kystnære økosystemer. Stigende skibstrafik i Arktis som følge af is-afsmeltning, nye råstofprojekter og turisme forventes at forøge risikoen for oliespild med HFO i Arktis. Brug af HFO bidrager desuden til udledning af black carbon (sod), der blandt andet fører til øget afsmeltning af is i polarområder. Komitéen havde tidligere besluttet at den tekniske underkomité (PPR) skal udvikle et konkret forslag til et muligt forbud mod brug og transport af tung olie (HFO) som skibsbrændstof i Arktis og at udviklingen af forslaget skal baseres på en konsekvensanalyse af et muligt forbud for arktiske samfund.
På den baggrund var der forud for dette møde indsendt en række forslag om rammer og metode for konsekvensanalysen samt hvilken data, der bør indgå i analysen. Fælles for flere af forslagene var, at en konsekvensanalyse skal tage både økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser med i betragtning samt at analysen i videst mulig omfang skal basereres på eksisterende information.
Danmark støttede arbejdet med at udvikle IMO's arbejde med at udvikle et muligt forbud og understregede behovet for at konsekvensanalysen tager særligt hensyn til Arktiske samfund og økonomier.
Det blev besluttet, at konsekvensanalysen, der skal gennemføres af PPR-underkomiteens næste møde primo 2019 og at interesserede parter er opfordret til at indsende allerede gennemførte konsekvensanalyser ind forud for dette møde for at sikre konkrete drøftelser af konsekvenserne for de arktiske samfund.
Reduktion af drivhusgasser
I april 2018 vedtog IMO den foreløbige strategi for reduktion af drivhusgasser. Som opfølgning på strategien vedtog komiteen en handlingsplan for arbejdet frem mod 2023. Handlingsplanen er en tidsplan for det tekniske arbejde bl.a. med at gennemføre reduktionstiltag på henholdsvis kort, mellemlangt- og langt sigt samt en plan for, hvordan der skal udarbejdes konsekvensanalyser af reduktionstiltagene. Tidsplanen sigter bl.a. på at prioritere reduktionstiltag, som kan have effekt før 2023. Ved dette komitémøde var der også en indledende drøftelse af forslag til konkrete reduktionstiltag som fx styrkelse af Ship Energy Efficiency Management Plan (SEEMP).
Komitéen havde desuden en første drøftelse af forberedelserne af IMO’s 4. GHG-studie, der skal igangsættes ved næste komitémøde i 1. halvår 2019. Studiet skal bl.a. mindske usikkerhederne omkring estimater og scenarier for skibsfartens drivhusgasudledninger og vil være vigtigt i forhold til ambitionsniveaet i den reviderede drivhusgasstrategi, der skal vedtages i 2023.
Som det næste skridt på området forventes der afholdt et 5. ”intersessionelt” om emnet i ugen op til næste MEPC-møde. Ved dette møde skal det konkrete arbejde med såvel kortsigtede som mellem- og langsigtede reduktionstiltag i gangsættes. Derudover skal procedurer for konsekvensanalyse af measures drøftes.
Energieffektivitet
Komiteen drøftede udkommet af en korrespondancegruppe nedsat på komiteens 71. møde i 2017. Gruppen havde set på den foreløbige status for den teknologiske udvikling af skibe og dermed mulighederne for styrke det såkaldte Energieffektivitetsdesignindeks (EEDI), som i indtil videre 3 faser gradvist strammer kravene til nybyggede skibes energieffektivitet.
Korrespondance gruppen havde til dette møde udarbejdet en delrapport vedrørende muligheden for afkortning af fase 2 og fremrykning af fase 3 fra 2025 til 2022 samt indførelse af nye reduktionsrater i fase 3. Der kunne ikke opnås enighed i komiteen om disse punkter ved dette møde hvorfor beslutningen blev udsat til næste møde i komiteen. Korrespondancegruppen arbejder videre med dette og skal endvidere også se på muligheden for indførelse af en ny fase 4.
Dataindsamling
Reglerne om IMOs dataindsamlingssystem vedrørende skibes brændstofforbrug, blev indført i MARPOL Annex VI den 1. marts 2018. Systemet gælder for skibe med en tonnage på 5.000 BT og derover. Skibene skal fra 2019 årligt indsende oplysninger om det samlede brændstofforbrug, sejlet distance og tid til søs til IMO via deres flagstat/RO. Skibene skal derfor have opdateret deres driftsplan for skibsenergieffektivitet, den såkaldte SEEMP. For at undgå, at alle skibe først indsender den reviderede driftsplan til godkendelse umiddelbart før systemet træder i kraft vedtog MEPC på sit forrige møde i april 2018 et cirkulære om rettidig indsendelse af SEEMP. Denne opfordring blev gentaget ved dette møde da der på verdensplan fortsat er mange skibe der ikke har indsendt deres planer.
Oplysningerne til dataindsamlingssystemet indrapporteres via IMO’s GISIS modul, hvor der også findes vejledninger for brug af systemet. Oplysningerne vil indgå i IMO’s videre arbejde vedrørende reduktion af drivhusgasudledninger fra skibsfarten. Systemet er første trin i en tretrinsplan, hvor de følgende trin er en analyse af de indkomne data efterfulgt af en beslutning om, hvilke yderligere tiltag der skal tages for at reducere skibsfartens CO2-udledninger, hvilket også vil indgå i arbejdet med en revision af IMO’s foreløbige strategi for reduktion af drivhusgasser.
Ændring af MARPOL Annex II (paraffin)
Ifølge de nuværende regler beskrevet i MARPOL Annex II må skibe lovligt rense deres tanke for paraffin og efterfølgende udlede lastresterne direkte til havet. Paraffinen kan efterfølgende skylle op på kyster til gene for miljøet og turismen. Der er desuden en økonomisk byrde forbundet med den efterfølgende rensning af strandene.
I IMO har der siden 2013 blevet arbejdet for en ændring af disse regler, således tankrensninger af højviskøse stoffer, herunder paraffin, skal ske i havn, og at lastresterne efterfølgende skal afleveres til en modtagefacilitet i havnene. Dette vil forhindre udledninger til havet og derved også stoppe den opskyllede paraffin på kysterne.
På dette komitémøde blev det fremlagte forslag til ændring af MARPOL Annex II godkendt. Forslaget fremlægges nu til vedtagelse på MEPC 74.
Plastaffald fra skibe
På forrige møde i komiteen blev det besluttet, at der på dette møde skulle udarbejdes en handlingsplan for plastikaffald fra skibe. De fremsendte forslag hertil dækkede bredt og vedrørte bl.a. affaldshåndtering om bord på skibene, modtagefaciliteter havne, fiskerirelateret affald og tabte containere. Danmark er interesseret i en ambitiøs handlingsplan og finder, at arbejdet kan være med til at opfylde FN resolutioner om marint affald og mikroplastik samt verdensmål 14.1 om livet i havet. Det er første gang marint plastikaffald fra skibe behandles i IMO-regi.
På mødet behandledes de mange forslag til tiltag og man udarbejdede på den baggrund en første handlingsplan indeholdende i alt 30 tiltag. Disse er i planen blevet grupperet på baggrund af fokusområde og omfatter bl.a. reduktion af plastikaffald fra fiskefartøjer, reduktion af plastikaffald fra handelsskibe, forbedring og effektivisering af modtagefaciliteter i havne samt forbedring af uddannelse, træning og øget opmærksomhed på problematikken hos bl.a. af kommende søfolk. De enkelte handlinger skal nu gennemarbejdes i de relevante tekniske organer i IMO
Ballastvand
I forbindelse med typegodkendelse, udstedelse af certifikat og egenkontrol af ballastvandsystemer vedtog komiteen en ny guideline vedr. ”System Design Limitations” (SDL) (BWM.2 circular)
Desuden er et udkast til ny guideline vedtaget vedr. overdragelse af ballastvandsystemer til skibe (Commissioning), som indeholder en enkel indikativ test af ballastvandsystemet (BWM.2 circular).
En eksisterende guideline (G4) vedr. skibes ”ballastwater management plans” er ændret, så eventuelle nødplaner (contingency plans) i forbindelse med fx et nedbrud af et ballastvandsystem, kan indgå i planen. Danmark var medvirkende til at ballastvand forblev på dagsordenen i MEPC i perioden 2019 til 2023, som en del af den vedtagne ”Experiences Building Phase” (EBP).
Næste møde i komitéen, MEPC 74, afholdes i 1. halvår 2019.