Uden regulering af skibsfarten forventes det at udledningerne fra den international skibsfart stiger markant. Derfor er regulering af drivhusgasudledningerne fra skibsfarten et vigtigt emne på den internationale skibsfartspolitiske dagsorden.
Der arbejdes konkret på at vedtage tiltag i IMO så hurtigt som muligt for at sikre, at den globale flåde bliver fossilfri. Derudover arbejdes der i EU med forskellige initiativer, herunder alternative bæredygtige brændstoffer og forskning og udvikling af grønne maritime løsninger.
EU
Europa Kommissionen (KOM) lancerede i sommeren 2021 Fit-for-55-pakken (FF55), som skal bidrage til at realisere målsætningerne fremsat i EU's Grønne Pagt om minimum 55% reduktioner af drivhusgasser i 2030 og klimaneutralitet i 2050. FF55 indeholder bl.a. fem søfartsrelaterede forslag 1) FuelEU Maritime (FEUM), 2) Kvotehandelsdirektivet (ETS Maritime), 3) Regulering for fremme af Infrastruktur for alternative brændstoffer (AFIR), 4) Direktivet for Vedvarende Energi II (Red II) og 5) Energibeskatningsdirektivet (ETD).
EU vedtog den 25. juli 2023 en ny brændstofstandard for skibsfarten i form af forordningen ”FuelEU Maritime”. Formålet med FuelEU Maritime er at sikre efterspørgslen efter grønne alternative brændstoffer ved gradvist at reducere drivhusgasintensiteten af skibes brændstoffer med op til 80 % i 2050. Endvidere etableres der regler for infrastrukturen, som bl.a. stiller krav om brugen af landstrøm i udvalgte større havne. Aftalen træder i kraft d. 1. januar 2025. Den omfatter skibe over 5.000 BT og dækker omkring 90% af CO2-emissionerne fra skibsfarten i EU.
Revisionen af ETS Maritime blev vedtaget den 10. maj 2023. I januar 2024 vil EU's Kvotehandelsdirektiv (EU ETS) blive udvidet til at omfatte CO2 -emissioner fra alle skibe på 5000 BT og derover, der anløber EU-havne, uanset hvilket flag de fører. Formålet med udvidelsen af EU's emissionshandelssystem (EU ETS) til også at omfatte skibsfart, er at tilskynde til øget energieffektivitet, lavemissionsløsninger og mindske prisforskellen mellem alternative brændstoffer og traditionelle skibsbrændstoffer.
Parallelt med vedtagelsesprocessen arbejdes der med at forberede nationale implementerende og delegerede retsakter i samarbejde med EU-Kommissionen.
Du kan læse mere og se en tidslinje om Europa Kommissionens Fit-for-55-pakke her
IMO
I IMO forhandler medlemslandende en række søfartsrelaterede spørgsmål. EU er med som observatør, men medlemslandende står for selve forhandlingerne.
Der pågår i øjeblikket forhandlinger med henblik på at opnå enighed om reduktionstiltag, der skal bidrage til at opfylde reduktionsmålene fra Den Første IMO Strategi for reduktion af drivhusgasser. Fokus er først på de såkaldte kortsigtede reguleringstiltag, som gerne skal vedtages og have effekt inden 2023 og have effekt på den eksisterende flåde. Danmark arbejder sammen med andre lande for at sætte bindende reduktionsmål for skibes operationelle CO2-intensitet, det vil sige, reduktionsmål for CO2 per transporteret tons gods. Danmark arbejder desuden for, at klimareguleringen også fører til en reel reduktion af drivhusgasser samt giver incitamenter til investeringer i og brug af både eksisterende og nye innovative grønne løsninger,
I de kommende år vil der blive taget fat på drøftelserne af mellemlange og langsigtede reguleringstiltag, herunder arbejdet med introduktion af alternative bæredygtige brændstoffer samt markedsbaserede tiltag, som kan sikre yderligere reduktioner, så klimaneutral skibsfart bliver en realitet.
Allerede tilbage i 2011 vedtog IMO, de første globalt bindende regler for at nedbringe søfartens CO2-udledninger. Dette gøres i det såkaldte energieffektivitetsindeks (EEDI), der fastsætter standarder for energieffektivitet i nye skibe. Hertil kommer en driftsplan for skibsenergieffektivitet (SEEMP), som er et værktøj for både nye og eksisterende skibe til at forbedre skibenes operationelle energieffektivitet.
Reglerne trådte i kraft i 2013. I forbindelse med disse regler er der derudover vedtaget en række resolutioner og cirkulærer, der implementerer reglerne. I 2025 vil EEDI-reglerne for nye skibes energieffektivitet være fuldt indfaset.
DCS – IMO's CO2 dataindsamlingssystem
IMO's miljøkomiteen (MEPC) vedtog i 2016 et obligatorisk globalt dataindsamlingssystem for søfarten, et såkaldt Data Collection System (DCS). Det nye DCS-system trådte i kraft den 1. marts 2018, og sikre en struktureret overvågning og rapportering af skibes brændstofforbrug. Systemet skal hjælpe med at opgøre skibenes brændstofforbrug samt deres CO2-udledninger.
IMO's første strategi for drivhusgasser
IMO og søfarten tog et stort skridt mod en grønnere søfart, da man i april 2018 vedtog den første strategi (på engelsk kaldet The Initial IMO GHG Strategy) for reduktion af drivhusgasser for skibsfarten.
Strategiens overordnede mål er at opnå klimaneutralitet inden udgangen af dette århundrede. For at opnå klimaneutralitet, er der aftalt en række delmål:
- Inden 2030 skal CO2-intensiteten være reduceret med mindst 40% (CO2 per transporteret ton gods) i forhold til 2008, og der skal arbejdes mod at nå 70% i 2050.
- Udledningen af drivhusgasser skal toppe hurtigst muligt, og inden 2050 skal der været sket en total reduktion af alle drivhusgasser på mindst 50% i forhold til 2008. Der skal arbejdes mod helt at udfase drivhusgasser inden for dette århundrede
Parisaftalen og skibsfart
International skibsfart blev drøftet som led i forhandlingerne under FN's Klimakonvention (UNFCCC) om en global klimaaftale på COP21 i 2015 i Paris. På trods af Danmarks og EU's aktive indsats for, at den globale klimaaftale skulle adressere udledninger fra international skibs- og luftfart, lykkedes det ikke at få international transport eksplicit nævnt i Parisaftalen.
IMO fik dermed ansvaret for at skibsfarten også gør sit for at leve op til Parisaftalen, og selvom skibsfarten ikke eksplicit er nævnt i Parisaftalen, skal den stadig leve op til Parisaftalens temperaturmålsætninger.