Offshore-dykkeroperationer

Søfartsstyrelsen stiller store krav til sikkerhed, sundhed og miljø i forbindelse med udførelse af offshore-dykkeroperationer.

Dykkermateriel, der anvendes i forbindelse med en offshore-dykkeroperation, skal være synet og godkendt af Søfartsstyrelsen.

Ved en offshoredykkeroperation forstås følgende dykkerarbejder (se BEK nr. 1396 af 2013, §2):

  • ved anlæg
  • ved rørledninger uden for havnes søområder, der anvendes i forbindelse med rørbunden transport af kulbrinter,
  • på dybder over 50 meter,
  • fra dynamisk positionerede skibe,
  • ved havvindmølleparker,
  • hvor en risikoanalyse viser, at det er nødvendigt at stille tilsvarende skærpede krav, eller
  • hvor det af hensyn til dykkeropgavens art, omfang og de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold er nødvendigt at stille tilsvarende, skærpede krav.

Ved spørgsmål til ovennævnte eller ved tvivlstilfælde om hvorvidt et givent dykkerarbejde er at betragte som en offshoredykkeroperation kontaktes Søfartsstyrelsen.

Fastinstallerede offshore-dykkersystemer skal være synet og godkendt af Søfartsstyrelsen. På baggrund af denne godkendelse udsteder Søfartsstyrelsen en attest med tilladelse til at operere på dansk territorium og dansk kontinentalsokkel. Tilladelsen udstedes normalt med en gyldighed på 1 år. Personlige værnemidler skal være CE-mærkede i henhold til national lovgivning i et EU-medlemsland eller et land, som er omfattet af EØS-aftalen, og som gennemfører værnemiddeldirektivet.

Ikke-fastinstallerede offshore-dykkersystemer og sammensætningen af disse skal også synes og godkendes af Søfartsstyrelsen, og på baggrund heraf udstedes der en tilladelse til at operere på dansk territorium og dansk kontinentalsokkel. Denne tilladelse udstedes for den enkelte dykkeroperation.

For bestilling af syn af offshore-dykkermateriel kontaktes synsbooking.

Ved udførelse af offshore dykker arbejde fra dansk flaget offshore dykker skib udenfor dansk farvand, udenfor dansk kontinental sokkel og udenfor dansk hav økonomisk zone, er Søfartsstyrelsens syn af dykkersystemerne jf. BEK 1396, § 9 ikke påkrævet, ligeledes skal der fra operatørens side ikke rekvireres ’operatør offshore dykker tilladelse’ hos Søfartsstyrelsen som beskrevet i § 10 i førnævnte bekendtgørelse.

Dog henledes opmærksomheden på at BEK 1396 i sin helhed fremdeles er gældende, herunder også kravet om sikkerhedsmæssig forsvarlig planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet som beskrevet i § 3 og kravet om at dykkersystemerne til enhver tid skal opfylde et anerkendt klassifikationsselskabs regler jf. § 5, stk. 3 i samme bekendtgørelse.

Liste over offshore-dykkerskibe godkendt af Søfartsstyrelsen

Listen er senest opdateret den 23 oktober 2024.

Skib IMO-nr. System Bemærkninger Gyldig til
BOKA ATLANTIS 9441221 Sat, air   02-07-2025
BOKA POLARIS 9187526 Sat, air   09-05-2025
BOKA TOPAZ 9382815 Sat, air   02-10-2024
CABLE ONE 7409281 Air, nixtrox and mixed gas   17-06-2025
GO ELECTRA  954581 Sat, air   31-08-2024
HBC SUPPORTER 8741325 Air   26-09-2025
HBC ARCHIEVER 9647978 Air, nitrox   26-09-2025
HDMS SØLØVEN   Air   11-12-2024
HONTE 8865614 Air Offshore dive max 20 m.
Above 9 m depth with deco-chamber
17-06-2025
MIRA A 9099171 Air    12-09-2025
MARCOS 8985933 Air   01-12-2024
SEVEN FALCON 9455167 Sat, air   05-09-2024

Kontakt

Sikre Skibe

Lovgivning

Lovgivningen på området er dykkerloven og bekendtgørelse nr. 1396 af 12. december 2013 om offshore-dykkeroperationer og offshore-dykkermateriel.

Dykkerloven

Bekendtgørelse nr. 1396 af 12. december 2013