U/EØS-land
I henhold til § 7 i Bekendtgørelse om kurser og beviser til sygdomsbehandlere i skibe (de maritime sygdomsbehandlerkurser) anerkender Søfartsstyrelsen beviser, der er udstedt af et EU/EØS-land i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer herunder Rådets direktiv om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed med henblik på at forbedre den lægelige bistand om bord på skibe.
Det vil sige at en søfarende, der har et bevis som sygdomsbehandler om bord på skibe udstedt af EU/EØS-land allerede har et gyldigt bevis således, at de umiddelbart kan fungere som sygdomsbehandlere om bord på skibe med dansk flag.
Øvrige lande
En søfarende, der har et bevis som sygdomsbehandler om bord på skibe udstedt af et andet land end et EU/EØS-land eller en reder, der har til hensigt at ansætte en søfarende med et sådan bevis, kan kontakte Søfartsstyrelsen for at få beviset anerkendt, så indehaveren kan gøre tjeneste om bord på danske skibe.
Søfartsstyrelsen kræver at sygdomsbehandlere med et kursus, taget udenfor EU, skal gennemføre et kombineret 6timers e-learning program og 3 dags tilstedeværelseskursus i DK eller et 5 dages suppleringskursus for, at den søfarende kan opnå et anerkendelsesbevis som sygdomsbehandler i danskflagede skibe.