Antallet af sikkerhedshændelser og omkomne på vandet skal ned. Søsportens Sikkerhedsråd har derfor siden 1967 oplyst om sikkerhed på vandet gennem kampagner, internetsider, sikkerhedsdemonstrationer mm. Rådet arbejder på at styrke sikkerhedskulturen.
Rådet har i de senere år gennemført holdningskampagner for at øge brugen af redningsvest, som ses som den enkeltfaktor, der mest vil kunne nedbringe antallet af omkomne. Men det ville jo være bedre, at vi sejlede sikkert, og aldrig fik brug for vesten. Rådet søger derfor at forebygge hændelserne ved at udbrede kendskabet til de fem sejlråd:
- Lær at sejle
- Hold dit grej i orden
- Planlæg din tur
- Ha' en livline til land
- Brug vesten
Søsportens Sikkerhedsråd består af en formand udpeget af Søfartsstyrelsen og medlemmer, der udpeges af en række myndigheder og organisationer. Alle med hver deres rolle i forbindelse med at forbedre sikkerheden. Søsportens Sikkerhedsråds sekretariat har til huse i Søfartsstyrelsen i Korsør.
Se mere på Søsportens Sikkerhedsråds hjemmeside