FAQ om spiritussejlads

Der er en fast promillegrænsen på 0,50, som gælder for de fartøjer, hvortil der stilles uddannelseskrav til føreren eller den eventuelle styrmand, samt for vandscootere og lignende fartøjer. 

Der er en fast promillegrænsen på 0,50, som gælder for de fartøjer, hvortil der stilles uddannelseskrav til føreren eller den eventuelle styrmand, samt for vandscootere og lignende fartøjer.

Promillegrænsen omfatter dermed 

  • fritidsfartøjer med en længde på 15 meter (knap 50 fod) eller derover
  • speedbåde, hvortil der kræves speedbådsbevis, dvs. de planende speedbåde
  • vandscootere og lignende.

Reglerne gælder for enhver, der fører et skib eller udfører arbejde om bord i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden.

På fritidsområdet gælder reglerne typisk for skibsføreren og/eller rorgænger og navigatør. Men også andre, f.eks. en udkig, kan være omfattet, hvis de udfører arbejde i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden.

For erhvervssejlads betyder det, at hele driftsbesætningen (skibsfører, navigatører, maskinmestre og skibsassistenter) normalt er omfattet.

På passagerskibe er inspektører, pursere og tjenere, som er udpeget til at varetage opgaver af væsentlig betydning for sikkerheden, tillige omfattet.

Spiritusreglerne omfatter også personer, som ikke er på vagt, men som skal kunne træde til for at løse sikkerhedsmæssige opgaver, hvis det bliver nødvendigt.

I de indre danske farvande (f.eks. havne og fjorde) har danske myndigheder fuld adgang til at håndhæve reglerne over for udenlandske skibe.

I det ydre danske farvand kan der efter international ret ikke foretages stikprøvekontrol på udenlandske skibe, som sejler i uskadelig passage igennem danske farvande. Det betyder, at danske myndigheder ikke kan afbryde et udenlandsk skibs passage gennem Storebælt og Øresund for at tage spiritusprøver, hvis skibet ellers ”opfører sig normalt”. Men skibet kan standses, hvis sejladsen konkret giver anledning til fare – f.eks. hvis skibet sejler på en slingrende kurs, støder på grund eller lignende.

Du må ikke sejle i en tilstand, hvor du er så påvirket af alkohol eller andre rusmidler, at du er ude af stand til på fuldt betryggende måde at udføre dine opgaver af væsentlig betydning for sikkerheden.

Din promille vil i den forbindelse indgå med meget betydelig vægt, men det vil i alle tilfælde komme an på en konkret vurdering, om du har kunnet udføre dine opgaver på fuldt betryggende måde.

Det generelle forbud mod sejlads, hvis man er så påvirket af alkohol eller andre rusmidler, at man er ude af stand til at føre fartøjet på fuldt betryggende måde, gælder også for kanoer, kajakker, robåde og lignende fartøjer, som fremføres ved ”muskelkraft”.

På fritidsområdet gælder den faste promillegrænse ikke, når fartøjet er fortøjet i havn eller på beskyttet ankerplads.

Men den generelle spiritusbestemmelse gælder stadig, når man ligger på beskyttet ankerplads.

Det betyder, at man ikke må indtage mere spiritus, end at man kan udføre sine sikkerhedsopgaver på fuldt betryggende måde. Man skal f.eks. være i stand til at sikre fortøjningerne eller ankeret, ligesom førelse af lanterner kan være påkrævet.​

På erhvervsområdet gælder spiritusreglerne fuldt ud, også når skibet er i havn eller ligger på beskyttet ankerplads.

Men de personer, som ikke har opgaver af væsentlig betydning for sikkerheden, mens skibet ligger i havn, er ikke omfattet af spiritusreglerne, mens skibet er i havn.​

Du får en bøde svarende til én måneds nettoindtægt ganget med promillens størrelse, hvis du har en promille på under 2,00.

Minimumsbøden er på 1.500 kr.

For ægtefæller uden egen indkomst er bøden mindst 3.000 kr.

Ja, politiet kan beslutte at inddrage dine beviser, f.eks. dit speedbådsbevis, og også retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester.

Det kan ske, hvis politiet skønner, at der foreligger betingelser for ubetinget frakendelse.​​

Ja, du kan ved dom blive frakendt retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester.

Ved frakendelse meddeles der ved dommen et generelt forbud mod at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester.

Frakendelsen kan være enten betinget eller ubetinget; det afhænger af din promille og af, om du tidligere har fået frakendt retten til at føre skib m.v. ved dom.

Ja. Som skibsfører er du øverste ansvarlig for sejladsen, og du skal kunne udføre din opgave på fuldt betryggende måde, eventuelt også med en promille på under 0,50.

Overlader du roret til en anden, kan du også straffes for spiritussejlads, selvom du ikke fysisk har deltaget aktivt i skibets navigering, fordi du netop er den øverstansvarlige for sejladsen.

Reglerne gælder for enhver, der fører et skib eller udfører arbejde om bord i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden.

På fritidsområdet gælder reglerne typisk for skibsføreren og/eller rorgænger og navigatør. Men også andre, f.eks. en udkig, kan være omfattet, hvis de udfører arbejde i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden.

Kontakt

Maritim regulering og jura