Modtagelse af HNS

containerskib

HNS-stoffer er en række potentielt farlige og skadelige stoffer, som er opstået i forbindelse med søtransport af farlige og forurenende stoffer.​

Virksomheder, som modtager HNS-stoffer ad søvejen, skal hvert år inden den 15. marts indsende oplysninger om den mængde HNS-stoffer, der er modtaget det foregående år. Det gælder i alle de tilfælde, hvor der er oplysningspligt.

Oplysningerne sendes til IOPC Fonden i anonymiseret form. Oplysningerne har betydning for, hvornår IMO’s HNS-konvention træder i kraft internationalt.

Oplysningspligten gælder kun HNS-stoffer, der er transporteret i bulk (og således ikke emballeret gods).

Oplysningspligten gælder desuden kun, hvis en virksomhed inden for det pågældende kalenderår har modtaget en eller flere af følgende:

  • flydende naturgas af lette kulbrinter med metan som hovedbestanddel (LNG)
  • mindst 150.000 tons tung olie
  • mindst 15.000 tons andre HNS-stoffer.

En række virksomheder indberetter allerede modtagelsen af tung olie.

Det gør de efter reglerne om oplysnings- og bidragspligt til den internationale fond for erstatning for skader ved olieforurening. Hvis virksomheden allerede foretager disse indberetninger, skal den ikke også indberette særskilt om HNS-stoffer.

Det betyder, at virksomheden ikke har oplysningspligt i det tilfælde.

Indsend indberetningsskema

Sekretariatet for den internationale olieskadefond (IOPC) har udarbejdet et skema, som skal benyttes ved virksomhedernes indberetning til Søfartsstyrelsen.

Indberetningsskemaet kan hentes her.

Det udfyldte og underskrevne skema bedes sendt til mrj@dma.dk.

Hvad er HNS-stoffer?

HNS-stoffer (Hazardous and Noxious Substances) er den række af potentielt farlige og skadelige stoffer, som er omfattet af sølovens § 212 og af den internationale konvention om ansvar for forureningsskade opstået i forbindelse med søtransport af farlige og forurenende stoffer (HNS-konventionen).

Kontakt

Maritim regulering og jura