Synet skal bidrage til et højt sikkerhedsniveau på danske passagerskibe, således at det er sikkert at sejle med dem, og således at alle personer kan blive reddet, hvis der sker en ulykke.
Ved synet skal det verificeres, at skibet som minimum har en teknisk standard, der opfylder gældende regler og intentionerne bag reglerne, samt at der i dagligdagen pågår et sikkerhedsarbejde og hersker en sikkerhedskultur om bord, der gør, at besætningen kan betjene skibet sikkert og handle effektivt, hvis der sker en ulykke.
Rederiet skal derfor sikre, og Søfartsstyrelsen skal ved synet verificere:
- At skib og udstyr er i orden, så ulykker så vidt muligt ikke sker - alternativt kan håndteres.
- At besætningen har viden om og kan håndtere de værst tænkelige situationer.
- At der er styr på besætningens sikkerhed, sundhed og sociale forhold.
Årligt synstema
Søfartsstyrelsen udvælger hvert år et tema vedrørende søulykker og et tema vedrørende arbejdsmiljø, som der vil være fokus på under synene. I skemaet kan du se, hvilke temaer, der har været udvalgt.
| År |
Søulykke |
Arbejdsmiljø |
| 2026 |
Tab af kontrol |
Hviletid |
| 2025 |
Brand i maskinrum |
Arbejde/ulykker på vejrdækket |
| 2024 |
Sikkerhed ved havneanløb |
Arbejdspladsvurdering (APV) / Risikovurdering omsat til virkelighed |
| 2023 |
Systemers integritet ved brand |
Arbejde i højden og entring i lukkede rum |
| 2022 |
Elbiler (AFV) og lastsikring |
Hviletid |
| 2021 |
Sejladssikkerhed og brodisciplin |
Psykisk arbejdsmiljø; trivsel, chikane og mobning |
| 2020 |
Kollision og overbord fald |
Kræftfremkaldende stoffer |
| 2019 |
Brand på vogndæk |
Ergonomi |
| 2018 |
Kollision til søs med vandindtrængning og slagside og efterfølgende evakuering |
Arbejde med farlige kemikalier |
| 2017 |
Brand i aptering (inkl. evakuering) |
Klemskader |
| 2016 |
Mistet styring |
Fald |
| 2015 |
Brand på vogndæk |
Tunge løft |
| 2014 |
Kollision med to-rumsskade |
Arbejde med kemikalier |
Årets temaer 2026
Søulykke - Tab af kontrol (revideret den 17-12-2025)
Søfartsstyrelsen har i de sidste fem år haft registreret 28 hændelser på danske passagerskibe hvor årsagen kan henledes til forstyrrelser som blackout, udfald af manøvregrej, styring eller lignende. Flere af disse hændelser kunne kategoriseres som mindre alvorlige, mens andre har medført skade på skib og havneanlæg. I samme periode er forekomsten af forstyrrelser i Global Navigation Satellite System (GNSS) blevet hyppigere.
Synstema søulykke – Tab af kontrol. Et synstema med fokus på at verificere passagerskibes robusthed i forhold til forstyrrelser eller udfald på skibets primære systemer, samt besætningens mulighed for at overgå til sekundær styring og kontrol ved tab af et systems primærkontrol. – det kan f.eks. være forstyrrelse af GNSS i forhold til navigation i elektronisk søkort, tab af fremdrift, manøvreudstyr eller styring, black out samt integreret skibskontrol.
Synet skal endvidere verificere om skib & besætning har identificeret risici i forhold tab af kontrol, identificeret muligheder og begrænsninger ved tab af kontrol samt om der findes procedurer for at overgå til sekundær kontrol.
Besætningens kendskab og træning til at håndtere skibets systemer om bord kan have afgørende betydning for skibets sikkerhed ved et pludselig udfald i én af disse systemer. Søfartsstyrelsen synstema har til formål at styrke og verificere passagerskibes robusthed ved forstyrrelser eller udfald på skibets primære systemer – så vidt muligt demonstreret under sikre forhold f.eks. i forbindelse med en øvelse.
Arbejdsmiljø - Hviletid
Søfartsstyrelsen vil i 2026 gennemføre et synstema med fokus på besætningens hviletid. Baggrunden er ønsket om at sikre, at de ansatte om bord reelt opnår den hvile, som hviletidsreglerne forudsætter, og at bestemmelserne understøttes i den daglige drift.
Under synene rettes der særlig opmærksomhed mod planlægningen af arbejdet, skibenes bemanding samt kvaliteten af hviletidsregistreringerne. Herunder vurderes det, om registreringerne giver et retvisende billede af den faktiske drift om bord. Derudover ses der på, hvordan arbejdsrutiner, vagtmønstre og øvrige praktiske forhold påvirker besætningens muligheder for uforstyrret hvile.
Synstemaet har til formål at bidrage til et sikkert og sundt arbejdsmiljø samt at forebygge systematiske fejl og hviletidsregistreringer.