Skibe med en bruttotonnage på 400 eller derover skal synes og være i besiddelse af et Internationalt Certifikat for Antifoulingsystemer (AFS-certifikat).

Søfartsstyrelsen udsteder certifikatet til skibe, der ikke bliver synet af et klassifikationsselskab.

Ansøgning om antifoulingcertifikat for uklassede skibe

Erklæring vedr. antifouling for skibe under 400 BT, men over 24 meter.

Vejledning til ansøgning om antifoulingcertifikat

Skibes antifoulingsystemer (bundmaling)

Antifoulingsystemer er belægninger, malinger, overfladebehandlinger eller foranstaltninger anvendt på skibe til at kontrollere eller hindre, at uønskede organismer som f.eks. alger eller rurer sætter sig fast.

Forbuddet mod tilstedeværelsen af TBT (tributyltin) maling på skibes skrog gælder, uanset hvilken størrelse skibet (eller fritidsfartøjet) har, og uanset hvilken type det er. ”Anvendelse” refererer til påføring, ændring eller udskiftning af antifoulingsystemer. Disse bestemmelser gælder ligeledes for skibe, der fører andre EU-medlemslandes flag, samt skibe der anløber en EU-havn.

Fra den 1. januar 2008 gælder et fuldstændigt forbud mod organiske tinforbindelser, der virker som biocider, i skibes antifoulingsystemer. Dette indebærer, at alle skibe, der er registreret i EU, eller som anløber EU-havne, uanset deres størrelse eller fartsområde skal have fjernet sådanne antifoulingsystemer. Et alternativ kan være, at de dækkes med en forseglende belægning, der forhindrer de organiske tinforbindelser i at blive udvasket til havmiljøet.

For øjeblikket er det kun organiske tinforbindelser, der virker som biocider, der er fuldstændigt forbudt i antifoulingsystemer. Der findes også andre stoffer i antifoulingsystemer, der virker som biocider, men i EU findes der p.t. intet generelt forbud mod disse. Andre stoffer kan blive forbudt i fremtiden som følge af Biociddirektivet (Dir 98/8/EC, http://ec.europa.eu/environment/biocides/index.htm).

Eftersyn, certificeringer og erklæringer

Reglerne om antifoulingsystemer skelner ikke mellem fritidsfartøjer og skibe, der anvendes til erhvervsmæssige formål, for så vidt angår eftersyn, certificering og erklæringer om antifoulingsystemer. Bestemmelserne er forbundet med skibets længde eller længde og bruttotonnage. For så vidt angår malingernes indhold og frigivelse af antifouling-biocider, er der dog særlige regler i Danmark for lystsejlere (Bundmalingbekendtgørelsen, BEK nr. 1215 af 10. december 2008)

Skibe med en bruttotonnage på 400 eller derover

Fra den 1. juli 2003 skal skibe med en bruttotonnage på 400 eller derover synes og være i besiddelse af et Internationalt Certifikat for Antifoulingsystemer (AFS-certifikat). Syn udføres og certifikater udstedes af Søfartsstyrelsen på ikke-klassede skibe og på klassede skibe af anerkendte organisationer, med hvilke Søfartsstyrelsen har indgået formelle aftaler. En anmodning om syn skal indeholde de oplysninger om skibet, som er angivet i MEPC.102(48). AFS-certifikatets gyldighed ophører, hvis antibegroningssystemet ændres eller erstattes af et andet system og ved skibets overførsel til et andet flag eller en anden stat.

Skibe med en længde på 24 meter eller derover, men en bruttotonnage under 400 Fra den 1. juli 2003 skal skibe med en længde på 24 meter eller derover, men en bruttotonnage under 400 være i besiddelse af en erklæring om antifoulingsystemer for skibe med en længde på 24 meter eller derover, men en bruttotonnage under 400, som bevis for, at skibet opfylder kravene om anvendelse af organiske tinforbindelser, der virker som biocider. Erklæringen skal udfyldes af rederen. Erklæringen skal være bilagt relevant dokumentation, såsom en bekræftelse på modtaget maling eller belægning eller leverandørens faktura.

Skibe under 24 meter

Skibe under 24 meter, dvs. hovedsageligt fritidsfartøjer og fiskefartøjer, kræves ikke efterset og certificeret. Sådanne skibe skal dog anvende belægninger eller antifoulingsystemer, der er godkendt i henhold til gældende lovgivning (EU Rådets direktiv 76/769/EØF, der bliver erstattet af Biociddirektivet, Direktiv 98/8/EC).

Undtagelser

Krigsskibe, flådehjælpefartøjer og andre skibe, der ejes eller drives af en stat, er undtaget fra de gældende regler om antifoulingsystemer. Faste eller flydende platforme, flydende anlæg med lagringsfaciliteter (floating storage units – FSU’er) og flydende produktionsanlæg med lagrings- og afskibningsfaciliteter (floating production storage and offloading units – FPSO’er) bygget før 1. juli 2003, som ikke har været i tørdok siden denne dato, er ligeledes undtaget.

Overførsel af skibe til dansk flag

Skibe, der overføres til Danmark fra et skibsregister i et ikke EU-land, kan bibeholde forbudte antifoulingsystemer (dvs. systemer, der indeholder organiske tinforbindelser), der er påført før den
1. juli 2003, indtil første tørdokning, hvor der skal anvendes et godkendt antibegroningssystem. Hvis skibet anvender et forbudt antibegroningssystem efter den 1. juli 2003, skal det fjernes eller forsegles, før skibet kan føre dansk flag.

Athencertifikatet vedrører forsikring for ansvar for passagerer og deres bagage ved ulykker under erhvervsmæssig passagertransport. Danske passagerskibe i international fart samt danske passagerskibe i klasse A og B i national fart skal have et certifikat.

Certifikatkravet gælder også udenlandske skibe, der vil anløbe dansk havn, laste- eller lossested eller kontinentalsokkel, -herunder også udenlandske passagerskibe i klasse A og B, der sejler i national fart.

Ansøgning om et Athencertifikat
Rederier med flere skibe opfordres til at lave en samlet ansøgning på vegne af virksomheden. Der udfyldes et ansøgningsskema med oplysninger om et enkelt af virksomhedens skibe. Under ”dokumenter” vedhæftes Blue Cards for alle relevante skibe, gerne som en zip-fil. I “kommentarfeltet” noteres det, hvor mange skibe ansøgningen omhandler.

Ved ansøgning om et Athencertifikat for et dansk skib skal ansøger benytte et forsikringsselskab, som dels er godkendt af Finanstilsynet som forsikringsoperatør i Danmark og dels er godkendt af Søfartsstyrelsen som leverandør af passagerforsikring.

Ved ansøgning om et Athencertifikat for et udenlandsk skib skal ansøger benytte et forsikringsselskab, der dels er godkendt som forsikringsoperatør af forsikringsmyndigheden i dets hjemland og dels er godkendt af Søfartsstyrelsen som leverandør af passagerforsikring.

Ansøgning om Athen​​​certifikat​

Søfartsstyrelsens kriterier for godkendelse af forsikringsselskaber
Søfartsstyrelsen følger i store træk de guidelines, som FN’s Søfartsorganisation (IMO) har udgivet på området. Det indebærer, at Søfartsstyrelsen har givet forsikringsselskaber, der er medlemmer af den Internationale Gruppe af P&I Klubber (IG), forhåndsgodkendelse som leverandører af passagerforsikring. Medlemmernes forsikringer kan dog kun anvendes for danske skibe, hvis Finanstilsynet har godkendt medlemmerne som forsikringsoperatører i Danmark.

Forsikringsselskaber, der ikke er medlemmer af IG, skal for det første førstegangsgodkendes af Søfartsstyrelsen og for det andet efterfølgende godkendes én gang årligt. Til førstegangsgodkendelsen skal forsikringsselskabet til Søfartsstyrelsen fremsende

1. en erklæring fra forsikringsmyndigheden i dets hjemland om, at det er godkendt til at drive forsikringsvirksomhed i hjemlandet,
2. en erklæring (Blue Card) om, at det dækker for ikke-krigsansvar efter passageransvarskonventionen
3. en erklæring (Blue Card) om, at det dækker for krigsansvar efter passageransvarskonventionen,
4. en erklæring om, at det har en genforsikringsordning for ansvar efter passageransvarskonventionen og
5. en erklæring fra dets eksterne revisor om, at det ikke er i betalingsstandsning, ved at gå konkurs eller på anden måde under afvikling.
   

Til brug for den efterfølgende, årlige godkendelse skal Søfartsstyrelsen modtage en fornyet genforsikringserklæring som nævnt under 4) og en fornyet revisorerklæring som nævnt under 5).

Hvis forsikringsselskabet er hjemmehørende i et EØS-land, dvs. EU plus Island, Norge og Lichtenstein, indhenter Søfartsstyrelsen normalt selv den nødvendige dokumentation vedrørende punkterne 1., 4. og 5.

Forsikring for passagerer

Omkostninger 

Der betales et omkostningsbestemt gebyr på 50 kr. pr. certifikat 

Ved modtagelse af Blue Card  sendes en faktura. Der kan betales direkte til Danske Bank A/S 

Kontonr.: 0216 4069031625
IBAN nr.: DK8402164069031625
SWIFT: DABADKKK

Angiv skibets navn og IMO-nr. som reference. Certifikatet udstedes, når betalingen er modtaget.

​​​​​​​​Bunkercertifikatet vedrører forsikring for ansvar ved forureningsskader forårsaget af bunkerolie. Danske skibe med en bruttotonnage på 1000 eller derover skal have certifikatet. Certifikatkravet gælder også udenlandske skibe med en bruttotonnage på 1000 eller derover, der vil anløbe dansk havn, dansk laste- eller lossested, kontinentalsokkel, eller som vil operere fast på dansk søterritorium.

Søfartsstyrelsen udsteder certifikatet på baggrund af en ansøgning fra rederiet. Ansøgningen skal blandt andet oplyse om skibets forsikring.

Rederier med flere skibe opfordres til at lave en samlet ansøgning på vegne af virksomheden. Der udfyldes et ansøgningsskema med oplysninger om et enkelt af virksomhedens skibe. Under ”dokumenter” vedhæftes Blue Cards for alle relevante skibe, gerne som en zip-fil. I “kommentarfeltet” noteres det, hvor mange skibe ansøgningen omhandler.

Venligst tjek, at Blue card er adresseret til:
​​Søfartsstyrelsen
Caspar Brands Plads 9
4220 Korsør
Danmark

Ansøgning om bun​ker​​​certifikat

Vejledning til ansøgning om bunkercertifikat

Regelgrundlag

Den 20. august 2008 trådte en bekendtgørelse om forsikringscertifikater for skader forårsaget af bunkersolie i kraft. Bekendtgørelsen er en konsekvens af Danmarks ratifikation af Bunkerskonventionen. Med Bunkerskonventionen indføres der krav om forsikring for bunkersskader. Konventionen trådte i kraft internationalt den 21. november 2008.

Hvilke skibe?

Kravet gælder 

1. alle dansk-indregistrerede skibe med en bruttotonnage på 1.000 eller derover uanset anvendelse, 
2. alle udenlandske skibe med en bruttotonnage på 1.000 eller derover, der anløber dansk havn eller andet laste- eller lossested i Danmark eller på den danske kontinentalsokkel, og
3. alle udenlandske skibe, som ønsker at operere fast på dansk søterritorium.

Hvem udsteder?

For skibe under punkt 1 dansk-indregistrerede skibe, skal der ansøges om forsikringscertifikat hos Søfartsstyrelsen.

Du skal ansøge i god tid inden forsikringens udløb. Udløbsdatoen for de fleste forsikringer er én gang om året; den 20. februar.

For nye skibe, som optages i det danske register uden for den generelle certifikatfornyelse, ansøges der ligeledes i god tid, inden skibet skal sejle.

Dansk-indregistrerede skibe under punkt 1, der er omfattet af forsikringskravet, må ikke sejle uden et gyldigt certifikat om bord.

Skibe under punkt 2 udenlandske skibe, som anløber dansk havn eller andet laste. eller lossested i Danmark eller dansk kontinentalsokkel, skal have et gyldigt certifikat om bord. Søfartsstyrelsen udsteder certifikat for tre måneder. Hvis der anløbes danske havne ud over de tre måneder, skal der indsendes en ny ansøgning med betaling.

Skibe under punkt 3 udenlandske skibe, som opererer fast på dansk søterritorium, udstedes der certifikat for hele forsikringsperioden, dog højst et år.

For udenlandske skibe, som nævnt under punkt 2 og 3, kan der ansøges om bunkercertifikat hos Søfartsstyrelsen, hvis skibets flagstat ikke har tiltrådt bunkerskonventionen.

Udenlandske skibe under punkt 2 og 3, som ikke er forsynet med et gyldigt bunkercertifikat, vil blive tilbageholdt.

Oplysninger om hvilke lande, der er part i konventionen, kan findes på www.imo.org

Hvad kræves for udstedelse?

Udstedelse af certifikat kræver, at ansøger uploader en erklæring (Blue Card) fra forsikringsselskabet. Blue Cardet skal være stilet til Søfartsstyrelsen og bekræfte, at skibet er forsikret for ansvar efter bunkerskonventionen. 

Ved ansøgning om et bunkercertifikat for et dansk skib skal ansøger benytte et forsikringsselskab, som dels er godkendt af Finanstilsynet som forsikringsoperatør i Danmark og dels er godkendt af Søfartsstyrelsen som leverandør af bunkerforsikring.

Ved ansøgning om et bunkercertifikat for et udenlandsk skib skal ansøger benytte et forsikringsselskab, der dels er godkendt som forsikringsoperatør af forsikringsmyndigheden i dets hjemland og dels er godkendt af Søfartsstyrelsen som leverandør af bunkerforsikring.

Søfartsstyrelsens kriterier for godkendelse af forsikringsselskaber

Søfartsstyrelsen følger i store træk de guidelines, som FN’s Søfartsorganisation (IMO) har udgivet på området. Det indebærer, at Søfartsstyrelsen har givet forsikringsselskaber, der er medlemmer af den Internationale Gruppe af P&I Klubber (IG), forhåndsgodkendelse som leverandører af bunkerforsikring. Medlemmernes forsikringer kan dog kun anvendes for danske skibe, hvis Finanstilsynet har godkendt medlemmerne som forsikringsoperatører i Danmark.

Forsikringsselskaber, der ikke er medlemmer af IG, skal for det første førstegangsgodkendes af Søfartsstyrelsen og for det andet efterfølgende godkendes én gang årligt. Til førstegangsgodkendelsen skal forsikringsselskabet til Søfartsstyrelsen fremsende

1. en erklæring fra forsikringsmyndigheden i dets hjemland om, at det er godkendt til at drive forsikringsvirksomhed i hjemlandet,
2. en erklæring (Blue Card) om, at det dækker for ansvar efter bunkerkonventionen,
3. en erklæring om, at det dækker for ansvar efter bunkerkonventionen som følge af terror,
4. en erklæring om, at det har en genforsikringsordning for ansvar efter bunkerkonventionen samt
5. en erklæring fra dets eksterne revisor om, at det ikke er i betalingsstandsning, ved at gå konkurs eller på anden måde under afvikling.

Til brug for den efterfølgende, årlige godkendelse skal Søfartsstyrelsen modtage en fornyet genforsikringserklæring som nævnt under 4) og en fornyet revisorerklæring som nævnt under 5).

Hvis forsikringsselskabet er hjemmehørende i et EØS-land, dvs. EU plus Island, Norge og Lichtenstein, indhenter Søfartsstyrelsen normalt selv den nødvendige dokumentation vedrørende punkterne 1., 4. og 5.

Omkostninger

Der betales et omkostningsbestemt gebyr på 300 kr. pr. certifikat.

Ved modtagelsen af Blue Card sendes en faktura. Der kan også betales direkte til Danske Banke A/S:

Kontonr.: 0216 4069031625
IBAN nr.: DK8402164069031625
SWIFT: DABADKKK

Angiv skibets navn og IMO-nr. som reference. Certifikatet udstedes, når betalingen er modtaget.

CLC-certifikatet vedrører forsikring for ansvar for skader ved olieforurening ved transport of olie. Danske skibe, der transporterer over 2000 tons bestandig mineralsk olie med carbonhybrider, skal have et certifikat.

Certifikatkravet gælder også udenlandske skibe, der vil anløbe dansk havn, laste- eller lossested, kontinentalsokkel, og som transporterer over 2000 tons olie i bulk som last.

Søfartsstyrelsen udsteder certifikatet på baggrund af en ansøgning fra rederiet. Ansøgningen skal blandt andet oplyse om skibets forsikring.

Rederier med flere skibe opfordres til at lave en samlet ansøgning på vegne af virksomheden. Der udfyldes et ansøgningsskema med oplysninger om et enkelt af virksomhedens skibe. Under ”dokumenter” vedhæftes Blue Cards for alle relevante skibe, gerne som en zip-fil. I “kommentarfeltet” noteres det, hvor mange skibe ansøgningen omhandler.

Venligst tjek, at Blue card er adresseret til:
​​Søfartsstyrelsen
Caspar Brands Plads 9
4220 Korsør
Danmark

Ansøgning om CLC-certifikat

Vejledning til ansøgning om CLC-certifikat

Regelgrundlag

Den 10. december 2010 trådte bekendtgørelse nr. 1351 af 3. december 2010 om ændring af bekendtgørelse nr. 217 af 8. april 1998 om forsikring eller anden garanti til dækning af det privatretlige ansvar for olieskader for skibe i kraft. Med bekendtgørelsen indføres regler om gebyr for udstedelse af CLC-certifikater.

Hvilke skibe?

Kravet gælder 

1. alle dansk-indregistrerede skibe, som transporterer over 2.000 tons olie i bulk som last 
2. alle udenlandske skibe, der transporterer over 2.000 tons olie i bulk som last, når de anløber eller forlader dansk havn eller andet laste- eller lossested i Danmark eller på dansk kontinentalsokkel
3. Skibe, der ejes af danske statsinstitutioner, som transporterer over 2.000 tons olie i bulk som last
4. Skibe, der ejes af en fremmed stat, og som transporterer over 2.000 tons olie i bulk som last, når de anløber eller forlader dansk havn eller andet laste- eller lossested i Danmark eller på dansk kontinentalsokkel.

Hvem udsteder?

For dansk-indregistrerede skibe skal der ansøges om forsikringscertifikat hos Søfartsstyrelsen.

Du skal ansøge i god tid inden forsikringens udløb. Udløbsdatoen for de fleste forsikringer er én gang om året; den 20. februar.

For nye skibe, som optages i det danske register uden for den generelle certifikatfornyelse, ansøges der ligeledes i god tid, inden skibet skal sejle.

Skibe under punkt 1, dansk-indregistrerede skibe, der er omfattet af forsikringskravet, må ikke sejle uden et gyldigt certifikat om bord.

Skibe under punkt 2 udenlandske skibe, som anløber dansk havn eller andet laste- eller lossested i Danmark eller dansk kontinentalsokkel, skal have et gyldigt certifikat om bord. 

Skibe under punkt 3 ejet af danske statsinstitutioner, skal have et gyldigt certifikat om bord eller et certifikat udstedt af Søfartsstyrelsen, som bekræfter, at skibet er statsejet, og at dets ansvar er dækket inden for den i Søloven nævnte ansvarsgrænse.

Skibe under punkt 4 ejet af en fremmed stat skal have et gyldigt certifikat om bord eller et certifikat udstedt af vedkommende myndighed, som bekræfter, at skibet er statsejet, og at dets ansvar er dækket inden for den i Søloven nævnte ansvarsgrænse.

Hvad kræves for udstedelse?

Udstedelse af certifikat kræver, at ansøger uploader en erklæring (Blue Card) fra forsikringsselskabet. Blue Cardet skal være stilet til Søfartsstyrelsen og bekræfte, at skibet er forsikret for ansvar efter oliekonventionen. Erklæringen skal desuden indeholde oplysninger om skibet som vist i ansøgningsskemaet.
Ved ansøgning om et CLC-certifikat for et dansk skib skal ansøger benytte et forsikringsselskab, som dels er godkendt af Finanstilsynet som forsikringsoperatør i Danmark og dels er godkendt af Søfartsstyrelsen som leverandør af olieforsikring.

Ved ansøgning om et CLC-certifikat for et udenlandsk skib skal ansøger benytte et forsikringsselskab, der dels er godkendt som forsikringsoperatør af forsikringsmyndigheden i dets hjemland og dels er godkendt af Søfartsstyrelsen som leverandør af olieforsikring.

Søfartsstyrelsens kriterier for godkendelse af forsikringsselskaber

Søfartsstyrelsen følger i store træk de guidelines, som FN’s Søfartsorganisation (IMO) har udgivet på området. Det indebærer, at Søfartsstyrelsen har givet forsikringsselskaber, der er medlemmer af den Internationale Gruppe af P&I Klubber (IG), forhåndsgodkendelse som leverandører af olieforsikring. Medlemmernes forsikringer kan dog kun anvendes for danske skibe, hvis Finanstilsynet har godkendt medlemmerne som forsikringsoperatører i Danmark.

Forsikringsselskaber, der ikke er medlemmer af IG, skal for det første førstegangsgodkendes af Søfartsstyrelsen og for det andet efterfølgende godkendes én gang årligt. Til førstegangsgodkendelsen skal forsikringsselskabet til Søfartsstyrelsen fremsende

1. en erklæring fra forsikringsmyndigheden i dets hjemland om, at det er godkendt til at drive forsikringsvirksomhed i hjemlandet,
2. en erklæring (Blue Card) om, at det dækker for ansvar efter oliekonventionen,
3. en erklæring om, at det dækker for ansvar efter oliekonventionen som følge af terror,
4. en erklæring om, at det har en genforsikringsordning for ansvar efter oliekonventionen samt
5. en erklæring fra dets eksterne revisor om, at det ikke er i betalingsstandsning, ved at gå konkurs eller på anden måde under afvikling.

Til brug for den efterfølgende, årlige godkendelse skal Søfartsstyrelsen modtage en fornyet genforsikringserklæring som nævnt under 4) og en fornyet revisorerklæring som nævnt under 5).

Hvis forsikringsselskabet er hjemmehørende i et EØS-land, dvs. EU plus Island, Norge og Lichtenstein, indhenter Søfartsstyrelsen normalt selv den nødvendige dokumentation vedrørende punkterne 1., 4. og 5.

Omkostninger

Der betales et omkostningsbestemt gebyr på 645 kr. pr. certifikat.

Ved modtagelsen af Blue Card sendes en faktura. Der kan også betales direkte til Danske Banke A/S:

Kontonr.: 0216 4069031625
IBAN nr.: DK8402164069031625
SWIFT: DABADKKK

Angiv skibets navn og IMO-nr. som reference. Certifikatet udstedes, når betalingen er modtaget.

CSR-blanketterne gælder for skibe i international fart, herunder lastskibe med en bruttotonnage på mere end 500 samt alle passagerskibe.​

En CSR-rapport beskriver skibets historie. Det drejer sig fx om skibets tidligere ejerforhold. Rapporten skal ligge om bord på skibet.

Du ansøger ved at bruge blanketterne nedenfor og sender en kopi til srg@dma.dk

• Initial Input Form - Blanket ved nybygning
• Form 2 - Blanket ved ændring i skibets CSR
• Form 3 - Index of amendments

Søg om besætningsfastsættelse

Vil du vide mere om besætningsfastsættelse?

Hvis du ønsker oplysninger og vejledning om udstedelse af besætningsfastsættelser​, så læs mere under besætningsfastsættelse

Når du installerer maritimt radioudstyr eller anskaffer et nyt skib med maritimt radioudstyr, skal du have et kaldesignalsbevis. Det ansøger du om hos Søfartsstyrelsen.

Ved udstedelse af et kaldesignalsbevis bliver skibet tildelt et kaldesignal og et MMSI-nummer. Hvis skibet har håndholdt VHF-udstyr med DSC-funktion, tildeles det også et håndholdt ID-nummer.

Et kaldesignalsbevis er knyttet til ét skib, og de tildelte identifikationsnumre må derfor alene anvendes i det pågældende skib.

Ændringer til og afmelding af kaldesignal kan du læse mere om her på siden.

Når Søfartsstyrelsen har behandlet ansøgningen og udstedt kaldesignalsbeviset, vil ejeren af kaldesignalet få besked i e-Boks med kaldesignalsbevis og følgebrev. Hvis du er fritaget for e-Boks, sendes der i stedet en e-mail.

Rederier med adgang til digitale certifikater på ”Selvbetjening” vil her kunne finde det udstedte certifikat.

Hvis du er i tvivl om, hvilken type ansøgning du skal vælge, kan du læse mere på vejledningssiden for kaldesignaler eller kontakte os.

Ansøgning om nyt kaldesignalsbevis

Før du ansøger om et kaldesignalsbevis, skal du have følgende klar:

Din medarbejdersignatur hos rederiet eller dit private NemID

• Betalingskort
• Kendingsbogstaver, hvis skibet er optaget i Skibsregistret
• Skibets anvendelsesområde i henhold til ITU’s skibsklassifikationer
• Afregningskode (AAIC)
• Hvilket radioudstyr skibet har om bord
• Kontaktperson i land i en eventuel nødsituation

Der er et gebyr på 175 kr. for udstedelse af et nyt kaldesignal. Dette betales direkte under udfyldelsen af ansøgningsblanketten.

Som ejer af et kaldesignal, er det dit ansvar, at oplysningerne på kaldesignalsbeviset er korrekte.

Ansøg om nyt kaldesignalsbevis

Du kan læse mere om punkterne ovenfor på vejledningssiden for kaldesignaler

Ændring af kaldesignalsbevis

Hvis der skal foretages ændringer, der har indflydelse på kaldesignalsbeviset, kræver dette en ansøgning om ændring af kaldesignalet. Det kan eksempelvis være ændring af skibsnavn, ejerskifte, radioudstyr, afregningskode eller kontaktperson i land i en eventuel nødsituation.

Det er også i forbindelse med ændring af kaldesignal, at du registrerer HEX ID for EPIRB samt registrerer skibets Inmarsat-numre.

Der er ved ændring af skibsnavn og ejerskifte et gebyr på 175 kr.

De resterende ændringer er gratis. Eventuelt gebyr betales direkte under udfyldelsen af ansøgningsblanketten.

Ansøgning om ændring af kaldesignalsbevis

Afmelding af kaldesignalsbevis

Ønsker du at afmelde skibets kaldesignal, skal du udfylde ansøgningsblanketten for afmelding.

Det er gratis at afmelde skibets kaldesignal.

Det er vigtigt at afmelde kaldesignalet i følgende tilfælde:

• Hvis skibet er blevet solgt, og den nye ejer ikke skal overtage kaldesignalet
• Hvis skibet er blevet ophugget
• Hvis skibet er blevet afmeldt Skibsregistret
• Hvis skibet skal optages i Skibsregis​tret, skal det eksisterende kaldesignal afmeldes først
• Andre årsager til, at kaldesignalet ikke længere skal anvendes

Afmeld kaldesignalsbevis

Du skal have et radiobevis for at betjene skibets radioudstyr

For at anvende eksempelvis en VHF-radio skal du som minimum have et SRC-certifikat.

For anvendelse af radioudstyr i handelsskibe kræves som minimum ROC-bevis.

Læs mere om SRC-certifikat

Læs mere om radiobeviser til handelsskibe

Alle last- og passagerskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, som sejler i international fart, skal MLC-certificeres. Alle øvrige last- og passagerskibe kan vælge at foretage en frivillig certificering.​

En certificering består af et MLC-certifikat samt to bilag:

• Maritime Labour Certificate (MLC-certifikat)
• Declaration of Maritime Labour Certificate, Part I (DMLC, part I)
• Declaration of Maritime Labour Certificate, Part II (DMLC, part II)​

​Maritime Labour Certificate (MLC-certifikat)

Klassifikationsselskaberne (RO) udsteder MLC-certifikatet til alle klassede lastskibe, og Søfartsstyrelsen udsteder det til alle passagerskibe og uklassede lastskibe.

Klassede lastskibe:

• Kontakt skibets klassifikationsselskab for afholdelse af MLC-syn samt certificering.
• Ansøg Søfartsstyrelsen om udstedelse af DMLC, part I - se nedenstående afsnit om DMLC, part I.

Passagerskibe og uklassede lastskibe:

• Kontakt Søfartsstyrelsen på cfs@dma.dk for afholdelse af MLC-syn samt certificering. Indsend følgende:
  • Skibets navn, IMO-nr. eller kaldesignal
  • Udkast til DMLC, Part II
  • Dokumenter, der henvises til i DMLC, Part II
  • Dokumentation for skibets eventuelle dispensationer vedrørende opholdsrum og fritidsfaciliteter
  • Rederiets procedure for behandling af klager om bord

Liste over danske skibes MLC-certifikater

Alle last- og passagerskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover i international fart skal have et MLC-certifikat. Alle andre last- og passagerskibe kan frivilligt vælge, om de ønsker at blive certificeret.

MLC-certifikater udstedes enten af Søfartsstyrelsen eller af et klassifikationsselskab/anerkendt organisation (RO).

Listen viser, hvem der kan udstede MLC-certifikater til danske skibe

Declaration of Maritime Labour Certificate, Part I (DMLC, part I)

Søfartsstyrelsen udsteder DMLC, part I, på baggrund af en ansøgning fra rederiet. DMLC, part I, kan kun udstedes af Søfartsstyrelsen.

Hvis I ønsker at få udstedt certifikatet, så send en mail til Søfartsstyrelsen på cfs@dma.dk, og ansøg om at få udstedt DMCL, Part I. Mailen skal indeholde følgende information:

• Skibets navn, IMO-nr. eller kaldesignal
• Angiv, om skibet har dispensationer vedrørende opholdsrum og fritidsfaciliteter. Hvis skibet har en dispensation, vedlægges der dokumentation for dette.

I skal ikke ansøge om DMLC, part I, hvis skibet skal synes af Søfartsstyrelsen.

DMLC part I er blevet opdateret d. 4. december 2024.

Ved næste periodiske MLC inspektion skal seneste udgave af DMLC part I være om bord, og hvis det skønnes nødvendigt, en opdateret DMLC part II, der skal gennemgås og underskrives af klassifikationsselskabet (RO) (på lastskibe i klasse) eller Søfartsstyrelsen ( på passagerskibe og uklassede lastskibe)

Declaration of Maritime Labour Certificate, Part II (DMLC, part II)

DMLC, part II, udstedes altid af rederen. I kan benytte nedenstående skabelon til at lave DMLC, part II.

Declaration of Maritime Labour Certificate, Part II (DMLC, part II)

For at et skib kan få et nationalitetsbevis, ​​skal det stå i e​t af skibsregistrene. Hvis du har mistet dit bevis, kan du ansøge om et nyt.

Når registreringen er gennemført, udstedes der et endeligt nationalitetsbevis til skibet. Nationalitetsbeviset dokumenterer, at skibet er registreret i DIS, og at det er berettiget til at føre dansk flag.

DIS er et retsværnsregister for skibe, på samme måde som tingbogen er det for fast ejendom. Ved registreringen i DIS opnår ejeren en beskyttelse af ejendomsretten til skibet.

Hvis du vil læse mere om optagelse, kan du kigge under Nyoptagelse/genoptagelse

Vragfjernelsescertifikatet vedrører forsikring for ansvar ved identifikation, afmærkning og fjernelse af vrag. Danske skibe med en bruttotonnage på 300 eller derover skal have et certifikat.

Certifikatkravet gælder også for udenlandske skibe med en bruttotonnage på 300 eller derover, som ønsker at anløbe eller afsejle fra dansk havn eller en offshore-installation på dansk søterritorium.

Rederier med flere skibe opfordres til at lave en samlet ansøgning på vegne af virksomheden. Der udfyldes et ansøgningsskema med oplysninger om et enkelt af virksomhedens skibe. Under ”dokumenter” vedhæftes Blue Cards for alle de aktuelle skibe, gerne som en zip-fil. I “kommentarfeltet” noteres det, hvor mange skibe ansøgningen omhandler.

Venligst tjek, at Blue card er adresseret til:
​​Søfartsstyrelsen
Caspar Brands Plads 9
4220 Korsør
Danmark

Ansøgning ​​om ​​​​vragcertifikat

Vejledning til ansøgning af vragcertifikater gennem selvbetjening | Søfartsstyrelsen (soefartsstyrelsen.dk)

Vejledning til ansøgning om vragcertifikat

Lovgivning

1. Den internationale konvention af 2007 om fjernelse af vrag
2. Sølovens kapitel 8 a, jf. lov nr. 1384 af 23. december 2012
3. Bekendtgørelse nr. 1550 af 29. november 2024.

Danmark har tilsluttet sig den internationale konvention af 2007 om fjernelse af vrag (vragfjernelseskonventionen) og gennemført den i dansk ret via søloven. Søfartsstyrelsen har med hjemmel i sølovens kapitel 8 a udstedt bekendtgørelse nr. 27 fra 2015, der bl.a. indeholder bestemmelser om udstedelse af vragfjernelsescertifikater.

Lovgivningens formål

Reglerne pålægger ejere af visse skibe ansvaret for identifikation, afmærkning og fjernelse af vrag og forpligter dem til at tegne forsikring eller stille anden garanti for dette ansvar. Dermed forbedrer reglerne grundlaget for fjernelse af skibsvrag, der udgør en fare for sejladssikkerheden eller miljøet. Skibe med en bruttotonnage (bt) på 300 eller derover skal desuden medbringe et vragfjernelsescerti- fikat som bevis for, at der er tegnet forsikring eller stillet garanti.

Udstedelse af vragfjernelsescertifikat

Søfartsstyrelsen kan udstede vragfjernelsescertifikat til skibe i følgende kategorier:

1. Danske skibe, herunder skibe ejet af myndigheder, skoler, institutioner eller lignende, som er omfattet af en kommunal eller regional selvforsikringsordning.
2. Udenlandske skibe fra et ikke-konventionsland uden et vragfjernelsescertifikat fra et konventionsland. Det gælder dog kun, hvis skibene ønsker at anløbe dansk havn eller andet laste- eller lossested i Danmark eller på den danske kontinentalsokkel, eller hvis de ønsker at operere fast på dansk søterritorium. På IMOs hjemmeside finder du en liste over konventionslandene. Se ”Ratifications by state”.
3. Udenlandske skibe fra et ikke-konventionsland uden et vragfjernelsescertifikat fra et konventionsland og uden ønske om anløb af dansk havn mv. som nævnt under 2).
4. Skibe ejerregistreret i Danmark og bareboatregistreret i udlandet.
5. Skibe bareboatregistreret i Danmark og ejerregistreret i udlandet.

Ansøgning om vragfjernelsescertifikat

Inden ansøgning indsendes til Søfartsstyrelsen, skal der uploades en erklæring fra forsikringsselskabet (typisk et Blue Card) om, at der for skibet er tegnet forsikring til dækning af ansvar efter vragfjernelseskonventionen og inden for ansvarsgrænsen i sølovens § 175. I erklæringen skal forsikringsselskabet desuden bekræfte, at forsikringen  dækker dette ansvar.  Erklæringen skal desuden indeholde oplysninger om skibet som vist i ansøgningsskemaet.

Ved ansøgning om et vragcertifikat for et dansk skib skal ansøger benytte et forsikringsselskab, som dels er godkendt af Finanstilsynet som forsikringsoperatør i Danmark og dels er godkendt af Søfartsstyrelsen som leverandør af vragforsikring.

Ved ansøgning om et vragcertifikat for et udenlandsk skib skal ansøger benytte et forsikringsselskab, der dels er godkendt som forsikringsoperatør af forsikringsmyndigheden i dets hjemland og dels er godkendt af Søfartsstyrelsen som leverandør af vragforsikring.

Søfartsstyrelsens kriterier for godkendelse af forsikringsselskaber

Søfartsstyrelsen følger i store træk de guidelines, som FN’s Søfartsorganisation (IMO) har udgivet på området. Det indebærer, at Søfartsstyrelsen har givet forsikringsselskaber, der er medlemmer af den Internationale Gruppe af P&I Klubber (IG), forhåndsgodkendelse som leverandører af vragforsikring. Medlemmernes forsikringer kan dog kun anvendes for danske skibe, hvis Finanstilsynet har godkendt medlemmerne som forsikringsoperatører i Danmark.

Forsikringsselskaber, der ikke er medlemmer af IG, skal for det første førstegangsgodkendes af Søfartsstyrelsen og for det andet efterfølgende godkendes én gang årligt. Til førstegangsgodkendelsen skal forsikringsselskabet til Søfartsstyrelsen fremsende

1. en erklæring fra forsikringsmyndigheden i dets hjemland om, at det er godkendt til at drive forsikringsvirksomhed i hjemlandet,
2. en erklæring (Blue Card) om, at det dækker for ansvar efter vragfjernelseskonventionen,
3. en erklæring om, at det dækker for ansvar efter vragfjernelseskonventionen som følge af terror,
4. en erklæring om, at det har en genforsikringsordning for ansvar efter vragfjernelseskonventionen samt
5. en erklæring fra dets eksterne revisor om, at det ikke er i betalingsstandsning, ved at gå konkurs eller på anden måde under afvikling.

Til brug for den efterfølgende, årlige godkendelse skal Søfartsstyrelsen modtage en fornyet genforsikringserklæring som nævnt under 4) og en fornyet revisorerklæring som nævnt under 5).

Hvis forsikringsselskabet er hjemmehørende i et EØS-land, dvs. EU plus Island, Norge og Lichtenstein, indhenter Søfartsstyrelsen normalt selv den nødvendige dokumentation vedrørende punkterne 1., 4. og 5.

Opmærksomhedspunkter

• Certifikater udstedes som udgangspunkt for et år ad gangen. Certifikater kan dog ikke udste- des for længere tid end forsikringens eller garantiens gyldighedsperiode.
• Certifikater til udenlandske skibe, som ønsker at anløbe dansk havn eller andet laste- eller lossested i Danmark eller på den danske kontinentalsokkel, eller som ønsker at operere fast på dansk søterritorium, udstedes med en periode på højst 3 måneder. Certifikater til udenlandske skibe, som ønsker at operere fast på dansk søterritorium kan dog udstedes for en længere pe- riode.
• Danske skibe med en bt på 300 eller derover må ikke gå i fart uden et vragfjernelsescertifikat. Udenlandske skibe med en bt på 300 eller derover må ikke anløbe dansk havn eller andet la- ste- eller lossested i Danmark mv. uden et vragfjernelsescertifikat. Det er derfor vigtigt at an- søge om et vragfjernelsescertifikat i god tid.

Betaling for vragfjernelsescertifikater

Omkostninger 

Der betales et omkostningsbestemt gebyr på 315 kr. pr. certifikat 

Ved modtagelse af Blue Card  sendes en faktura. Der kan betales direkte til Danske Bank A/S 

Kontonr.: 0216 4069031625
IBAN nr.: DK8402164069031625
SWIFT: DABADKKK

Angiv skibets navn og IMO-nr. som reference. Certifikatet udstedes, når betalingen er modtaget.