Skibsregistrets Formular I, 7 - digitalt Skadesløsbrev i skib
Almindelige betingelser
1. Dette digitale skadesløsbrev giver sikkerhed for skadesløs betaling af kapital, renter,
strafrenter, samt opsigelses-, søgsmåls- og inddrivelsesomkostninger, derunder advokatsalær og
enhver udgift, kreditor måtte have i anledning af andre kreditorers eller skifterettens
retsforfølgninger vedkommende pantet, derunder for anmeldelser i boer.
2. Panteretten efter dette digitale skadesløsbrev omfatter også maskiner, kedler, motorer,
radioudstyr, ekkolod, fiskeredskaber, instrumenter og andet tilbehør, der er anskaffet på ejerens
bekostning og bestemt til anbringelse i skibet, selv om det midlertidigt er adskilt fra skibet.
3. Er skibet registreret som skib under bygning, omfatter panteretten endvidere de til skibet
anskaffede materialer, der er individualiseret inden for værftets område og påmærket som vedrørende
skibet.
4. Panteretten efter dette digitale skadesløsbrev omfatter også alle debitors indtægter fra skibet,
herunder alle indtægter under charteraftaler, fragtaftaler, konnossementer, pool aftaler og andre
aftaler vedrørende leje eller beskæftigelse af skibet samt godtgørelse vedrørende beslaglægning af
skibet og bjærgeløn
5. Panteretten efter dette digitale skadesløsbrev omfatter også de af debitor eller på debitors
vegne for skibet tegnede forsikringer og interesseforsikringer, samt alle udbetalinger og dækninger
under disse, samt de på skibets konto hos vedkommende forsikringsselskab tilskrevne andele i
overskud, bonus, ristorno, reserver el.lign. eller lignende, som er indført på skibets konto hos
vedkommende forsikringsselskab. Endelig omfattes også afregnede forsikringsskader.
6. Skibet skal til enhver tid holdes forsikret for fuld værdi mod enhver fare, imod hvilken
forsikring sædvanligt tegnes, eller som særligt kræves tegnet af kreditor, herunder også mod
krigsfare og mod fare i tilfælde af oplægning. Ligeledes skal sædvanlig forsikring i protection
clubs samt lovpligtige forsikringer for mandskabet, bunkers, vragfjernelse m.m. opretholdes. Alle
præmier skal betales prompte ved forfaldstid.
7. Kreditor forbeholder sig at godkende tegnede forsikringer og efter sit valg at kræve policerne
forevist eller deponeret.
8. Panteretten kan af kreditor anmeldes for relevante forsikringsselskaber.
9. I tilfælde af væsentlig misligholdelse af forpligtelserne ifølge nærværende digitale
skadesløsbrev er gælden/ de sikrede forpligtelser, forfalden/ne til betaling eller inddrivelse uden
hensyn til mulig indrømmet uopsigelighed eller opsigelsesfrist, og kan af kreditor, straks eller
til et af kreditor bestemt, senere tidspunkt kræves indfriet.
Væsentlig misligholdelse skal fx anses for indtrådt:
a) Hvis debitor kommer under rekonstruktion, standser sine betalinger, eller debitors bo kommer
under offentlig skiftebehandling som konkursbo eller gældsfragåelsesbo,
b) Hvis der gøres udlæg i skibet,
c) Hvis derpådrages skibet søpanterettigheder, der ikke dækkes af tegnede forsikringer, og som ikke
berigtiges senest 14 dage efter, at debitor er kommet til kundskab om dem, eller der pådrages
skibet restance udover 14 dage fra forfaldstid for gæld til bedre eller sideordnet prioriterede
kreditorer,
d) Hvis debitor afhænder skibet,
e) Hvis skibet ikke opretholdes i sin klasse, eller i øvrigt ikke vedligeholdes i god og sødygtig
stand, eller kreditor eller hans befuldmægtigede nægtes adgang til at besigtige skibet,
f) Hvis forsikring for enhver sædvanlig fare ikke opretholdes, eller præmier ikke betales ved
forfaldstid,
g) Hvis skibet, uanset af hvilken grund, mister retten til at føre dansk
flag, eller dersom der opstår en udslettelsesgrund, der ikke hæves senest 14 dage efter, at
kreditor skriftligt har påberåbt sig denne over for debitoreren.
10. Udsendelse af meddelelse til kreditorerne i henhold til Sølovens § 20 om udslettelse af skibet
af Det Digitale Skibsregister medfører dog, at kreditor straks kan betragte gælden ifølge
nærværende digitale skadesløsbrev som forfalden, medmindre kreditor skriftligt meddeler
skibsregistrator at give afkald derpå.
11. Udlæg såvel som arrest skal straks kunne foretages i skibet, hvor det findes, uden at være
begyndt på debitors bopæl eller forretningssted, ligesom udlægget kan ske på debitors bopæl eller
forretningssted, uden at skibet behøver at være til stede i retskredsen, eller at skibet besigtiges
eller vurderes.
Efter foretaget udlæg kan auktion afholdes af fogeden i den retskreds, hvor udlægget er gjort.
12. Retsforholdet ifølge dette digitale Skadesløsbrev skal i enhver henseende bedømmes efter dansk
ret, og debitor tiltræder, at ethvert rets skridt imod debitor efter kreditors valg kan indbringes
for enhver kompetent domstol i Danmark, på debitors forretningssted eller på det sted, hvor Skibet
til enhver tid måtte befinde sig (uanset om dette er uden for Danmark).
13. En gyldig, digital udskrift af Digitalt Skibsregister i form af "Eksakt gengivelse af
registreret digitalt skadesløsbrev i skib" skal overfor ikke-danske domstole mv. tjene som bevis
for det digitale skadesløsbrevs eksistens og indhold. 6. En udskrift af kreditors bøger skal til
enhver tid være fuldt bevis for størrelsen af debitors skyld.