Handelsskibe omfatter:
- Passagerskibe uanset størrelse
- Lastskibe med en bruttotonnage over 20
- Lastskibe med en bruttotonnage under 20 i international fart
Søfartsstyrelsen fastsætter besætningen for hvert enkelt skib under hensyntagen til skibets type, indretning, udstyr, anvendelse og fartsområde.
Ved bestemmelsen af størrelse og sammensætning af besætningen indgår en vurdering af alle opgaver og funktioner, der har betydning for ombordværende og skibets sikkerhed.
I denne vurdering indgår følgende elementer:
- opretholdelse af en sikker bro- og maskinvagt
- betjening og vedligeholdelse af redningsmidler
- betjening og vedligeholdelse af havarikontrol, brandsluknings- og kommunikationsudstyr samt vedligeholdelse og rengøring af sikkerhedsmæssig art
- fortøjningsopgaver
- kostforplejning og sundhedsforhold
- vagtordninger om bord
- holddrift
- arbejdsgruppers faktiske arbejdstid
- gældende hviletidsbestemmelser
- anvendelse af enhedsmandskab
Skibsbesætninger inddeles i to hovedgrupper:
- Driftsbesætningen er den besætning, som anses nødvendig for at opretholde et skibs normale drift
- Sikkerhedsbesætningen, som er den besætning, der ud over driftsbesætningen (især på passagerskibe), er nødvendig for at opfylde bemandingskravene til et skibs mønstringsruller.
Ansøgning om besætningsfastsættelse
På handelsskibe fastsætter Søfartsstyrelsen besætningen efter, at styrelsen har modtaget en ansøgning fra den pågældende ejer eller rederi.
Søg om besætningsfastsættelse
Krav til besætningen
Kravene til besætningen er, at skibsførere og navigations- og maskinofficerer skal have dansk sønæringsbevis. For skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, kræves dog ikke danske beviser, men et gyldigt sønæringsbevis samt dansk anerkendelsesbevis udstedt af Søfartsstyrelsen. Skibsføreren skal dog have dansk eller EU/EØS indfødsret.
Beviserne skal findes om bord i original og have STCW-konventionspåtegning.
For passagerskibe og tankskibe kan Søfartsstyrelsen forøge eller formindske kvalifikationskravene under hensyn til skibets indretning, udstyr, fartsområde og passagerantal. Fastsættes en person med duelighedsbevis i motorpasning kan denne samtidig være ansat til anden tjeneste om bord.
Som udgangspunkt fastsættes officersbesætningen i handelsskibe i overensstemmelse med nedenstående skemaer.