Den Persiske Golf, Hormuzstrædet og den nordvestlige del af Omanbugten

Denne meddelelse erstatter sikkerhedsmeddelelsen om MARSEC 2 for Den Persiske Golf, Hormuzstrædet og den nordvestlige del af Omanbugten, udsendt af de danske myndigheder den 28. februar 2026.

På baggrund af en vurdering af den eskalerende konflikt i Mellemøsten, den øgede militære aktivitet og risikoen for følgeskader fortsætter de danske myndigheder ISPS-sikkerhedsniveauet for Den Persiske Golf, Hormuzstrædet og den nordvestlige del af Omanbugten ved MARSEC 3 for alle danskflagede skibe i området.

Følgende linjer afgrænser området med MARSEC-niveau 3:

Nord for 24°00’ N
Vest for 61°40’ E

Havne inden for området, men uden for Iran, forbliver på MARSEC 1.

Risikoen for forstyrrelser af GNSS- og AIS-systemer er høj i området. Det anbefales at etablere sikringsforanstaltninger i overensstemmelse med Best Management Practice (BMP).

Skibe bør rapportere alle mistænkelige observationer til deres Company Security Officer (CSO), Danish Maritime Assistance Service (MAS), United Kingdom Maritime Trade Operations (UKMTO) og Maritime Security Centre Indian Ocean (MSCIO) i overensstemmelse med BMP.

Hvis danske skibe er i overhængende fare, bør de aktivere deres Ship Security Alert System (SSAS) og sende et nødopkald via Digital Selective Calling (DSC)-systemet.

Den nationale danske ISPS-koordinationsmyndighed vil løbende overvåge situationen og opdatere sikkerhedsniveauet med en ny OXXO, når det er nødvendigt og senest den 31. december 2026.

Kontaktpunkt:

MAS – mas@sok.dk – +45 72 85 03 71.

MAS videresender eventuelle spørgsmål til den danske ISPS-koordinationsmyndighed.

Kontakt

NavRødehavet, Bab el-Mandeb og Adenbugten n
Sikre Skibe