Den Nationale ISPS Koordineringsmyndighed overvåger løbende den maritime sikkerhedssituation i Rødehavet og Omanbugten.
På grund af den aktuelle sikkerhedssituation relateret til Houthi-bevægelsen i Yemen bekræfter den danske ISPS-koordinationsmyndighed de allerede gældende MARSEC 2- og MARSEC 3-områder i det sydlige Røde Hav, Bab el-Mandeb-strædet og den vestlige del af Adenbugten.
MARSEC 2- og MARSEC 3-områderne er defineret som følger:
MARSEC 2:
- Området syd for den 19. nordlige breddegrad i Rødehavet.
- Området vest for den 51. østlige længdegrad i Adenbugten.
MARSEC 3:
- Området syd for den 17. nordlige breddegrad i Rødehavet gennem Bab el-Mandeb-strædet til den 47. østlige længdegrad i Adenbugten.
- Inden for Yemens territorialfarvand.
Havne beliggende uden for Yemens territorium, men inden for de ovennævnte MARSEC-områder, er ikke omfattet af disse MARSEC-sikkerhedsniveauer. For oplysninger om det lokale sikringsniveau i den enkelte havn henvises der til de lokale samt internationale myndigheder og organisationer.
Alle skibe bør følge gældende Best Management Practice (BMP) for området og passere så langt fra Yemens kyst som muligt.
Kontaktpunkt: Danish Maritime Assistance Service, mas@sok.dk, +45 72 85 03 71.
Danish Maritime Assistance Service vil videresende eventuelle spørgsmål til den relevante danske myndighed.