POC-inspektørerne er til rådighed inden for normal arbejdstid.
I arbejdstiden kan du få fat i mindst én fra hvert team. Ferie holdes, så mindst én inspektør i hvert team er til rådighed.
Har et rederi afdelinger i lande, hvor tidsforskellen gør det vanskeligt at kontakte Søfartsstyrelsen inden for normal arbejdstid, kan der træffes aftale med Søfartsstyrelsen om særlige kontakttidspunkter.
Bliver Søfartsstyrelsen kontaktet af et rederi, som ikke har kendskab til Søfartsstyrelsens arbejdsgange, bliver der udpeget en særlig Customer Account Manager blandt de udpegede POC-inspektører. Den person vil aktivt vejlede rederiet i en startperiode. Det er særligt rettet mod nye rederier, men andre rederier kan også anmode om det, hvis der er et særligt behov, som f.eks. større ændringer i et rederis landorganisation.